Et historisk tilbageblik
Sammenskrevet og afholdt af Karin Henrichsen på generalforsamlingen den 28. februar 2011.
I anledning af Haveselskabet Præstevangens 90 års fødselsdag har jeg studeret de gamle protokoller og regnskaber, og jeg har derved fået et overblik over foreningens udvikling i årenes løb. Det ville blive alt for omfattende at gå i detaljer med så lang en årrække, men jeg vil her forsøge at give et lille indblik i historiens gang.
Jeg vil ganske naturligt begynde med stiftelsesmødet, hvor referatet lyder: ”Efter indbydelse af et af Havelejere paa Præstegaardsjorden i Klostergade tidligere nedsat Udvalg, mødte i Logen i Nørregade 24 Lejere d. 30. September 1920, paa hvilket Møde det vedtoges at danne et Haveselskab under Navn af Præstevangen, til hvilket der valgtes en Bestyrelse, som bestod af følgende Medlemmer:
Formand: Gartner R. Jensen
Kasserer: Cigarmager I.C. Hansen
Maler A. Johansen
Blikkenslager A. Fentz
Bestyrelsen bliver her bemyndiget til at fremkomme med Udkast til Love for Selskabet, og endvidere fremskaffe Overslag over et Yderhegn.”
Før foreningen blev dannet i 1920 var der allerede kolonihaver på stedet. Dengang lejede man sin havelod direkte hos Udvalget for Udnyttelsen af Præstegaardsjorden under Faaborg Byraad. Vi har en 1-årig kontrakt liggende fra 1918, hvor havelejen var 2½ øre pr alen2 = knap 6½ øre pr m2. Det var åbne jordstykker i lighed med dem på Prices Havevej, hvor alle kunne gå lige ind.
I 1982 gik vi over til at måle arealerne i m2 i stedet for i alen2.
Allerede den 1. oktober 1920 skrives kontrakt med Faaborg Kommune vedrørende den kommunen tilhørende jord ved Klostergade, tidligere tilhørende præsteembedet. I kontrakten med kommunen står, ”at jordlodden skal drives som havejord. Den skal drives på forsvarlig og god måde, og den skal navnlig påføres fornøden gødning. Den skal holdes fri for ukrudt, og gangene skal holdes passable. Haveselskabet skal våge over fred og god forståelse”. Det er, så vidt jeg kan se, den samme kontrakt, der er blevet fornyet igen og igen i årenes løb først for 5 år ad gangen og senere for 10 år ad gangen, indtil den sidste kontrakt udløb den 1. januar 2003. Vi har flere gange forsøgt at få kontrakten fornyet, men kommunen har udskudt dette under henvisning til problemer med harmonisering i forbindelse med kommunesammenlægningen. Kommunens folk beroliger os dog hver gang med, at vi ikke er i fare for at blive nedlagt, fordi vi ligesom Enghaverne og Byfogedtoften er udlagt som varige haver, som i henhold til Kolonihaveloven af 2001 kun kan nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn nødvendiggør det. I så fald skal der stilles et tilsvarende areal til rådighed.
Jorden deles i 34 lodder, som bestyrelsen udlejer til ansøgerne. I tilfælde af, at enkelte haver ikke kan udlejes, bemyndiges bestyrelsen til at sammenlægge havelodder.
I forbindelse med kommunesammenlægningen bliver vi pålagt at sætte numre på de enkelte haver, og vi bliver tildelt en adresse som hedder ”Præstevangen 4-35, 5600 Faaborg”, men på de breve, vi får, står der nu stadig Kirkestien 1. Nummereringen skal sikre, at Falck og posten kan finde de enkelte parceller. Lidt besynderligt med posten, når vi ikke må bo i husene.
I 1944 Søger vi kommunen om at få et areal til affaldsplads. Stadsingeniøren tilbyder os Dora Rasmussens have, som er en af de tidligere haver, som ikke er tilsluttet foreningen, mod at vi betaler det samme, som hun gør, og at vi selv graver kanaler og fylder mindst 15 cm muld på. Foreningen betaler Dora Rasmussen 2 kr for afståelsen og 10 kr til kommunen i leje pr år. Haven udlejes til Carlo Østerberg med en klausul om, at den senere skal deles, så det halve af den bliver affaldsplads. Således fik foreningen have 35, og det ser ud til, at affaldspladsen senere blev skilt ud fra have 33 i stedet. Haven skal også indhegnes udadtil, så der ikke kan komme folk ind i havekolonien ad den vej. Det får lejeren åbenbart ikke gjort, for i 1947 klager naboen over, at heste og køer kommer ind den vej, fordi hækken mellem de to haver nu er fjernet.
Affaldspladsen må være blevet etableret før 1949, for da klager bestyrelsen over, at medlemmerne bare vælter skidtet af, så bestyrelsen må gå og rydde op. Der er intet nyt under solen. Vi bøvler stadig med de samme problemer, selv om det burde være indlysende, at komposterbart skal op på kompostbunken, brændbart, som ikke er giftigt på bålet, sten i stenspanden, og at resten må man selv køre bort. I 1983 sættes låge i ind til kompostpladsen. I år 2000 får vi lavet en stor, ny låge magen til lågerne ind til haverne til kompostpladsen, som nu skal holdes aflåst, fordi nogle beboere i Klostergade er begyndt at køre deres affald ned og smide det på vores plads, så vi skal køre det på lossepladsen for dem.
I 1966 mister vi have 1,2 og 3, som overtages af kommunen til brug for børnehaven. Der etableres en hæk på Børnehavens grund, som de derfor har pligt til at klippe på begge sider, men det kniber med at få dem til det, selv om vi har givet dem en nøgle til vores låge. Børnehaven laver fin, ny legeplads i 2008 og fjerner i den forbindelse uden forvarsel hækken ind mod os, så arealet ligger helt åbent og ubeskyttet. Der bliver senere sat et trådhegn op ca 1½ m inde på deres egen grund, hvilket efterlader os med en hadegave bestående af et stort stykke jord med masser af ukrudt. Vi har efterhånden med Søren Kristiansen som primus motor fået rimeligt styr på arealet. Børnehaven skal snart flytte til nybyggeriet på Prices Havevej, så vi venter spændt på, hvad der så skal ske med den fraflyttede børnehave.
De første love, som var udfærdiget af en sagfører, blev vedtaget på den konstituerende generalforsamling den 11. oktober 1920. Det fremgår heraf, at haveselskabet Præstevangens formål er at forpagte den tidligere præstegårdsjord ved Klostergade og udleje denne jord til medlemmerne i passende småhaver. Heller ikke dengang måtte man medtage løsgående hunde eller holde kaniner, høns, bier eller andre dyr. Tyveri eller vold på andre medlemmers have medfører, at man straks ekskluderes og mister sin have uden nogen som helst erstatning. Tvistigheder afgøres af bestyrelsen. Bestyrelsen består af 4 valgte medlemmer og 1 tilforordnet fra Faaborg Byråd. Den konstituerer sig med formand og kasserer og 3 menige medlemmer.
Der kommer nye love rigtig mange gange i årenes løb med større eller mindre rettelser. Den kommunale repræsentant udgår i 1928, således at alle 5 vælges blandt medlemmerne, samtidig udnævnes også en sekretær. Senere udvides bestyrelsen til 7 medlemmer, for i nyere tid at vende tilbage til kun at have 5 medlemmer. Nye love i 1963 indføjer, at bestyrelsen kan drage omsorg for at få fjernet træer og buske, som generer naboerne for meget.
I 1924 opføres det første nødtørftshus. Siden nedlægges og opføres toiletter regelmæssigt. Det sidste blev nedlagt i forbindelse med bygningen af Sundvejen, hvor engarealet bagved vores haver blev indhegnet og brugt til fåreavl. Det var her, vi tidligere havde nedgravet vores efterladenskaber. Det ser ud til at gå fint uden. De fleste medlemmer bor lige i nærheden, og kan hurtigt komme hjem. Urin er sterilt og siges at gøde jorden.
Samme år – altså 1924 - drænes de lavestliggende haver. Dræning og rensning af drænrør har været et evigt tilbagevendende arbejde i årenes løb. I 2002 udfører vi et større dræningsprojekt i samarbejde med Børnehaven. Vi udfører selv arbejdet på vores del, og vi deler udgifterne til materialer.
Det fælles havehus opføres i 1933.
I 1927 vedtages tvungen sprøjtning mod skimmel 2 gange om året. Jeg har ikke kunnet finde, hvornår dette ophæves, men ordningen fungerer i hvert fald ikke mere. I vore dage hedder det, at anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler bør undgås, og at de ikke må – heller ikke ved luftspredning – kunne ramme nabohaverne.
Allerede i 1927 ansætter Præstevangen folk til mod betaling at holde fællesarealerne i pæn stand. Disse søges fortrinsvis blandt medlemmerne og er oftest bestyrelsesmedlemmer. Denne praksis varer helt til 1995, hvor der efter mange og voldsomme stridigheder i bestyrelsen bliver valgt en næsten ny bestyrelse, som afskaffer denne ordning og i stedet indfører fælles arbejdsdage to gange om året. Der er ikke mødepligt, men det præciseres, at samtlige havelejere er forpligtet til at deltage i arbejdet med fællesarealerne. Man kan udføre arbejdet på andre tider, hvis man er forhindret i at komme, eller hvis man ikke ønsker at deltage i fællesdagene. Kassereren har også altid tidligere været aflønnet, men jeg sagde lige som min forgænger nej tak til tilbuddet om at være kontingentfri, da jeg tiltrådte som kasserer i 1995.
I 1947 vedtager man at melde sig ind i Haveforbundet. Der er allerede fra starten stor utilfredshed med medlemsskabet af Haveforbundet, som styres fra Svendborg. Man vedtager at melde sig ud i 1950, men det lykkes først i 1954, fordi Haveforbundet har nogle meget skrappe krav til proceduren omkring udmeldelsen, bl afholdelse af ekstraordinær generalforsamling.
Stridigheder har der tilsyneladende altid været. Allerede på generalforsamlingen i 1928 beklager formanden sig over det dårlige samarbejde i bestyrelsen. Årsag til stridighederne er meget ofte forskellige holdninger til havearbejdets karakter, hvor nogle er mest til sort jord og andre mest til grønne haver. Det kan dog også handle om ulovlige træer, som der klages over allerede i 1940, hvor der også klages over ulovlige høns og duer, som bestyrelsen lover at indfange og dræbe, hvis det gentager sig. Løsgående hunde har siden starten været en kilde til genvordigheder, og er det stadig. I 1949 smides et medlem ud, fordi han har overfuset et bestyrelsesmedlem, mens et andet bestyrelsesmedlem overværede det – striden vedrørte tilsyneladende et tyveri fra haven. Han anlægger sag ved Byretten, som afgør, at han skal have sin have igen, og at begge parter skal betale sin egen sagfører. Bestyrelsen anker sagen til Landsretten, men en ekstraordinær generalforsamling beslutter at trække sagen tilbage, før den kommer for Landsretten. I 1953 tildeler konsulenten fra Haveselskabet den ene af de to årlige præmier til en ren blomsterhave, og det er noget, der kan bringe sindene i kog, for mange medlemmer mener, at det skal være nyttehaver og ikke blomsterhaver. De er rasende over denne præmiering. I 1973 fremgår det, at der har været en aggressiv stemning på de få bestyrelsesmøder. I 1994 opsiger formanden Tage Østerberg sin have i utide den 11.1. for at komme ud af bestyrelsen. Det er en protest mod den dårlige stemning i bestyrelsen. Et ufredens år med mange konfrontationer i foreningen og i særdeleshed i bestyrelsen, hvor gemytterne har været i kog. Bestyrelsen var splittet i fløje, hvor den ene ønskede en fredelig oase, hvor hver haveejer passer sin have efter lyst og evner, og hvor den anden fløj ønskede kontrol med havearbejde, udnyttelsesgrad mv med bestyrelsen som en slags politi, som skulle uddele straf, bøder og opsigelser.
I nyere tid har vi haft en større stridighed, da to haver pludselig anbragte nogle grimme asbestholdige eternitplader ind mod nabohaverne og mod hækken. Bestyrelsen forlangte dem fjernet, men synderne nægtede. Der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 18.12.1995, hvor et massivt flertal af de mange fremmødte krævede pladerne fjernet, når frosten gik af jorden. Den ene haveejer forsøgte derefter at hævne sig ved at klage til kommunen over pasningen af næsten samtlige andre haver. Det endte med, at pladerne blev fjernet.
I forbindelse med generalforsamlingen i 1995 gik en stor del af bestyrelsen af. Der var kampvalg, og formanden Thomas Balslev blev genvalgt. 2 medlemmer, som ikke var på valg, fortsatte, og der blev valgt 4 helt nye medlemmer. Den nye bestyrelse besluttede at styrke fællesskabet ved at lave de omtalte 2 fælles arbejdsdage om året, hvor alle havelejerne kan bidrage efter lyst og evne. På den måde lærer folk hinanden at kende på kryds og tværs, arbejdet bliver gjort, og vi sparer udgiften til aflønning af bestyrelsesmedlemmer, som alligevel får så lidt for det, at de ikke føler, at aflønningen er tilfredsstillende. Megen unødig ufred undgås, når folk kender hinanden og respekterer hinandens forskelligheder.
Den nuværende bestyrelse lever i uhyre fredelig sameksistens, og det er heller ikke mit indtryk, at nogen af medlemmerne har indbyrdes problemer for tiden.
Bestyrelsen har i alle 90 år holdt øje med medlemmernes gøren og laden og har foretaget havevandringer et par gange om året for at se på tingenes tilstand. Holdningen til pasningen af haverne har bølget op og ned i årenes løb lige fra starten. I nogle perioder har der været fred og ro og en enkelt påtale i ny og næ. I andre perioder har der været adskillige trusselsbreve og udsmidninger – det har formentlig en sammenhæng med, hvem der har siddet i bestyrelsen på de givne tidspunkter.
Flere gange, når stemningen i foreningen har været for dårlig, har man planlagt festlige sammenkomster, som dog oftest er blevet aflyst. Den første fest nævnes i 1933, men den aflyses, fordi bestyrelsen ikke kan overskue at arrangere den. Ved 15 års jubilæet gives der gratis kaffe til medlemmerne på generalforsamlingen. I 1941 er der forslag om at bruge pengene i kassen, mens de endnu er noget værd. Man overvejer at bruge dem til maling af havelågerne, men pengene bruges i stedet til gratis kaffe til medlemmerne på generalforsamlingen med henvisning til, at man kun kan få dårlig surrogatmaling, som regner af med samme. I 1946-47 er der dårlig stemning i foreningen, så man vil bedre klimaet med en fest, hvis der da ikke bliver krig igen. Man vil endda strække sig så vidt, at damerne også skal med. Foreningen vil betale det halve af maden. Festen bliver planlagt og aflyst flere gange, indtil det endelig bliver til noget i 1949. I 1962 foretages en udflugt til Tåsinge, hvor selskabet betaler biltur og kaffe. Nu om stunder kombinerer vi det sociale samvær med generalforsamlingen og de to fælles arbejdsdage, hvor der også er tid til at hygge sig ind imellem.
Til 75 års jubilæet søgte vi Sparekassen om et tilskud til ”Plant-et-træ”, og de bevilgede os et beløb, som næsten dækkede indkøb af et lille frugttræ til de haver, som ønskede det. Vi fejrede dagen ved en lille festlighed i haven om formiddagen, hvorefter vi i samlet trop gik til Sundskolen, hvor der var veldækkede borde med frokost, sang, bankospil og bagefter kaffebord.
Da man etablerede foreningen var det ud fra et ønske om at kunne indhegne og aflåse arealerne. I 1928 bliver der plantet hæk og opsat nye låger. I 1934 er der problemer med, at nogen bryder igennem hækken, så man trækker pigtråd for at forhindre dette. I 1941 er der problemer med medlemmer, som ikke låser lågerne efter sig. Foreningen er splittet – nogle ønsker pigtråd på lågerne som ekstra sikkerhed mod, at nogen klatrer over, og andre ønsker, at man ikke behøver at låse overhovedet. Yderhækkene skæres af og til ned for at gøre dem tætte, og der nyplantes også efter behov.
I 1936 pålægges foreningen af kommunen at klippe hækken ind mod provsten på begge sider. I 1983 etableres en låge ind mod præstegården, så man kan komme ind og klippe hækken på den anden side uden at skulle hele vejen udenom. I 1998 får formanden Erling Truelsen vores nabo Einar Fog-Nielsen i præstegården til at sørge for, at vi i hvert fald så længe, han bor der, ikke skal klippe hækken på bagsiden. I 2009 sømmer vi lågen til og planter nogle små hækplanter ved lågen, som forhåbentlig vokser til en harmonisk hæk. Vi satser på, at de nye ejere af Klostergade 40 ikke er bekendt med, at klipningen af hækken påhviler os på begge sider.
Vand har også været et debatemne i alle årene. I 1933 kniber det med at få vand nok fra brøndene. Man overvejer at etablere endnu en brønd, men da det er for dyrt lægges i stedet en rørledning fra Sundet op til brøndene. I 1959 kommer der forslag om indlæggelse af vandværksvand. I 1960’erne – 1970’erne kommer der kun ganske få medlemmer til generalforsamlingerne. En 6-7-8- stykker hvert år – dvs nærmest kun bestyrelsen. Men i 1978 anmoder 15 medlemmer om en ekstraordinær generalforsamling med henblik på forhandling med kommunen om indlæggelse af vand. Derefter stiger interessen for at gå til generalforsamling. Havelejen fordobles, og i 1981 vedtager man at optage lån til indlæggelse af vand. I 1984 ytres stor tilfredshed med det indlagte vand.
I 1948 laves et udhængsskab, så man ikke behøver at gå ind i fælleshuset for at se opslag. I 1996 får vi 3 nye udhængsskabe, som et tidligere medlem Erik Andreasen har lavet til foreningen uden beregning. De trænger til renovering nu.
Der er af og til hærværk og indbrud, men det er heldigvis sjældent. I 2005 havde vi nogle kedelige episoder, hvor en gruppe 14-16 årige knægte truede enlige damer i haverne for at få penge. Vi meldte det til politiet og erfarede, at der var en gruppe, som huserede i byen på det tidspunkt. Vi holdt lågerne aflåste, selv om vi var i haverne i resten af sæsonen, og så stoppede chikanen.
I 2005 rettede formanden Erling Truelsen efter anmodning fra et medlem henvendelse til Faaborg Kommune for at spørge, om det var tilladt at overnatte i haveforeningen. Det mundtlige svar fra kommunen var, at det på grund af brandfare og manglende kloakering ikke var tilladt at overnatte i nogen af Faaborg Kommunes kolonihaveforeninger.
Der har også været problemer i årenes løb med rotter og mosegrise. Mosegrisene bor ude på engen mod Sundet, så dem kan vi ikke komme af med, men rotterne kan vi lade være med at tiltrække ved at undlade at lægge fiskeaffald, fugleæg og andet animalsk affald i vores haver – det er for øvrigt også ulovligt.
Siden 2007 har vi også været i kamp mod de invaderende dræbersnegle, som hovedsagelig holder til nede ved Sundet. De sidste år er dog lykkedes os at begrænse deres antal betragteligt.
Det var lidt løst og fast fra de forløbne 90 år, så nu ved I alle noget om, hvorfor tingenes tilstand her i foreningen er, som de er.