REFERAT
Haveselskabet Præstevangen
Generalforsamling
Mandag den 26.2.2024 kl. 19.00
i ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
Deltagende Haver:
Bente & Knud (5), Jette (6), Kate (9), Lone & Per (10), Poul (14), Lene (17), Dorte og Erik (19), Lisbeth (20), Bodil (22), John (23), Hans & Kirsten (24), Lis & Jes (25), Kirsten (26), Torben (28), Christina (29), Mette (30), Kitti (35),
Antal: 22
DAGSORDEN
-
Valg af dirigent
Christina Riis blev valgt og hun konstaterede at Generalforsamlingen er indkaldt korrekt.
-
Formandens beretning –
Formanden startede med at byde velkommen til de fremmødte.
Vi ærede Benth og Arnes minde med 1 minuts stilhed.
Læs beretningen her nedenunder.
Bemærk Havedage 29/6 & 21/9 og næste års generalforsamling 24/2 2024
Ingen kommentarer udover bifald!
-
Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2023 (Se bilag)
Regnskab fremsendt til alle.
Vandregning 2023 er lidt forhøjet i fht. tidligere år. Begrundelsen er nok at finde i, at vi havde en meget tør maj måned.
Udgifter i fbm. Anskaffelser/leje er højere end 2022, dette skylde hovedsageligt at lejen af container sidste år blev betalt med et generøst gavekort givet til foreningen af Martha.
Overskud på 7.043kr. som vil blive lagt til opsaringen til forventede kommende udgift i fbm. nyt vandingssystem.
Økonomien er sund og vurderes som tilfredsstillende.
Regnskabet godkendt med bifald.
-
Indkomne forslag: Ingen indkomne forslag.
-
Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
Lene Sørensen og Per Lau (På valg i 2026) - Begge genvalgt!
Poul Helge Pedersen, Erk Jensen og Kitti Hollinsworth (På valg i 2026)
-
Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
Torben Schou er trådt ind i stedet for Kitti Hollinsworth (På valg i 2026)
Vibeke Rødding er trådt ind i stedet for Erik Jensen (På valg i 2026)
-
Valg af 1 revisorer
På valg er:
Mette Jensen (På valg 2026) genvalgt!
Jette Zenshøj (På valg 2025)
-
Valg af 2 revisorsuppleant
På valg er:
Lene Hansen (På valg i 2026) genvalgt!
Ny for Jette Zenshøj: Knud Pedersen blev valgt (På valg i 2026)
Eventuelt
Per opfordredes til at fortælle, hvordan det sikres at så mange som muligt kan få glæde af containeren, der opstilles den 22. marts:
Det er vigtigt at fylde contianeren op bagfra og byg gerne højt med diverse grene, store grene bedes endvidere afkortet.
Christina – Kan vi gøre noget for at afværge evt. kommende oversvømmelse af overflade vand, der samles mellem Præstevangen og Sundet. Den generelle holdning er, at der vil gå mange år før vi behøver at tænke på det.
Torben – Stor ros for oprettelsen af Facebook gruppen ”Haveselskabet Præstevangen Faaborg” med opfordring til at alle benytter sig af den, med henblik på videreformidling af gode erfaringer gjort i haverne: Dyrkemetoder, velegnede sorter til vores jordforhold og hvad der ellers kunne være til gavn for alle.
Dirigenten takkede for god ro og orden.
Årsberetning for 2023 i Haveforeningen Præstevangen.
På generalforsamlingen mandag den 26.2.2024
Velkommen til jer alle sammen. Dejligt at så mange er mødt op, og jeg håber, at vi får en god og hyggelig aften, hvor vi kan mindes det, der skete i 2023. Jeg vil som sædvanlig fortælle lidt om, hvad der er sket af medlemsændringer i Præstevangen i løbet af 2023.
Men allerførst synes jeg, at vi skal mindes Arne Hansen, som afgik ved døden sidst i december måned efter et meget kort sygdomsforløb. Arne og Kirsten havde kun haft have 25 siden først i november 2022, men i løbet af få måneder blev Viggos urtehave omskabt til en blomstrende have med espallier og udvidelse af hus og terrasse. Arne var utrolig flittig ikke blot i sin og Kirstens have, men også til at hjælpe med at klippe koloniens hæk og udbedre vinduet i Fælleshuset – helt på egen initiativ.
Desuden skal vi også mindes Benth Jensen, som afgik ved døden her i februar måned, også efter et meget kort sygdomsforløb. Benth har haft sin have i 25 år, og han har været medlem af bestyrelsen og varetaget formandsposten i flere år. Han var ligeledes meget flittig og holdt sin have og hus i god stand. Han forærede på et tidspunkt en plæneklipper til havekolonien, da han syntes, at den vi havde var i for dårlig stand, og desuden kunne han ikke stå for et godt tilbud i jem og fix. (Skal vi rejse os og holde 1 minuts stilhed for Arne og Benth)
Med hensyn til, hvad der skal ske med Benths og Marlenes have vides ikke endnu, da skifteretssagen ikke er afsluttet.
Desuden vil jeg lige præsentere jer for de seneste to nye medlemmer af bestyrelsen: Kitti Hollingsworth have 35, som kom ind da Anita solgte sin have, og Erik Jensen have 19, som har afløst Kristine Wichmann, som gerne ville træde ud af bestyrelsen.
Med hensyn til udskiftning af haver i årets løb, er der sket en del, idet tre haver blev opsagt sidst på året.
Have 27: Lone som kun havde haft sin have 27 et års tid og var meget glad for den, følte på grund af ændrede arbejdstider på sit arbejde, at hun var nødt til at afhænde den. Connie og Torben, som i forvejen har have 28 var meget interesserede i også at overtage denne have. Bestyrelsen gav sit samtykke hertil under forudsætning af, at de to haver skal forblive selvstændige og ikke må sammenlægges.
Have 9: Sabina og Tessas have 9 blev opsagt sidst på året. Sabina som bor på Lyø mente heller ikke, at hun og moderen kunne overkomme den mere. Sabina har i en årrække være revisor i foreningen, hvilket hun skal have tak for. Det blev Kate Rafn, der overtog deres have den 1.11.2024.
Have 8: Anita og Jens i have 8 opsagde også deres have med den begrundelse, at de ikke mente at kunne afse den fornødne tid til den. Anita har siddet i Præstevangens bestyrelse i en årrække og Jens har været meget hjælpsom med at medbringe trailer, når der skulle hentes grus og køres affald væk til havedagene. En stor tak for deres hjælp. Haven blev pr. 1.1.2024 overtaget af Helle Nørgaard Larsen og Hans Jørgen Rasmussen, som har et hus i Klostergade.
Velkommen til jer alle de nye haveejere, håber at i får glæde af haverne.
Venteliste: Vores venteliste omfatter i øjeblikket 7 interesserede, og vi har hidtil ikke haft problemer med at leje/sælge haver. I må selvfølgelig altid gerne reklamere for vores havekoloni, så vi kan få flere på venteliste.
Fælles arbejdsdage: Den første fællesdag blev afholdt i flot sommervejr, hvor vi selvfølgelig som sædvanlig startede med hyggeligt morgenkaffebord, hvorefter vi klippede hække og ordnede stykket med de nye hækplanter. Fælleshuset blev gjort grundigt rent med stor hjælp af Martha m f. Vi var på havebesøg hos Lone i have 27, hvor vi så en meget velholdt have med et pænt nymalet hus, nye fine havemøbler og et lille nyt drivhus. Her slog vi os ned og holdt pausen med øl og vand.
Havedagen i september blev desværre aflyst på grund af regnvejr. Heldigvis var der ikke så meget, der skulle laves. Langt de fleste hække var blevet klippet inden dagen, Arne havde klippet hækken ved Fælleshuset og Per havde klippet den ved øverste indgang, inden han tog på ferie. Poul lovede efterfølgende at klippe den nye hæk. Men selvfølgelig gik vi glip af det hyggelig samvær med hinanden.
Kommunens planer: om at lave en sammenhængende beplantning, som skal gå fra Markedspladsen til Banegårdspladsen er endnu ikke helt færdigbragt. Dog har de fået plantet søjleelm langs Kirkestien, og stien er blevet renoveret med net og stabilgrus, så man nu kan færdes der om vinteren uden af få våde fødder. Fortsættelsen af stien ind over sportspladsen, er også blevet etableret og giver mulighed for cyklende og gående at komme helt fra Markedspladsen og ind til Faaborg Forum tørskoet. Langs denne nye sti, skal der som tidligere nævnt ligeledes plantes træer, søjlepil, som fortsætter om forbi Faaborg Forum og ud på Sundvænget, hvor der plantes Pyramideegetræer. Ved de nye parkeringspladser skal der plantes syrener og paradisæbletræer. Nu må vi ser, hvornår disse planer bliver gennemført.
Desværre gør den nye sti det mere besværligt for os haveejere, idet der for det første er opsat bom for enden af stien, når vi kommer fra Klostergade. Efter at bestyrelsen sendte et bekymringsbrev til kommunen, har vi fået lovning på, at de udskifter bommen med en, der er vendbar, som den der er nede ved Faaborg Forum. Desuden har kommunen lovet at opmale parkeringspladserne ved de røde huse og ligeledes opmale, hvor der skal være en vendeplads, så vi har mulighed for at vende/bakke med en trailer. Vi har fået at vide, at man ikke må parkere på den nederste del af Kirkestien, men at det er tilladt at gøre holdt for af/på læsning. Desuden må vi ikke køre ind på sportspladsen.
Uønskede gæster: Præstevangen havde igen ubudne gæster. Det gik som før ud over haverne 22 og 27, hvor der blev stjålet elværktøj. Hvor de kommer ind i haverne er uvist, muligvis inde fra Præstegårdshaven eller over lågen ved have 27. Det er en god idè ikke at opbevare elværktøj eller lignende som kan tiltrække tyve.
GENERELT: På det nære plan er det rart stadig at kunne konstatere, at alle haver passes fint. I bestyrelsen konstaterer vi med glæde, at de fleste haver fremtræder velplejede og nydelige. Men vi skal stadig huske at rive fællesstierns grus ud for haverne og holde dem fri for ukrudt og grene, der rager ud over stierne. I vedtægterne er er der opremset en del flere ordensregler, og det er nok en god idè en gang imellem lige at orientere sig i dem.
Et andet påbud, som dog lige skal nævnes er at havevanding. Da det ofte er tørt om foråret, hvor man tilsår haverne bør det foregå i de tidlige morgentimer eller sent om aftenen for at minimere fordampningen. Og så er regnvandstønder absolut at anbefale. Baggrunden herfor er nogle varme og tørre somre, som gav en galopperende vandregning. Vort vandsystem under haverne er jo som bekendt meget gammelt, og vi har i årenes løb måttet lappe på flere sprængte eller utætte vandrør. Vi har ind imellem haft brud på ledningen, så vi beder alle holde øje med eventuelt udslip, så vi kan få det stoppet i tide. Vær også opmærksom på, at hanerne bliver lukket forsvarligt, så de ikke står og drypper. I året der er gået, er der blevet udskiftet et par vandhaner og der er nok flere, der tænger til at blive udskiftet. Sig til, hvis I opdager en hane , der drypper. Vi fik som bekendt sat en container op fredag før påske, og den blev hurtigt fyldt op med haveaffald. Men desværre måtte vi konstatere, at affaldet ikke blev placeret helt korrekt i første omgang. Der måtte to mænd til at få affaldet stampet sammen for at sikre, at det ikke faldt ud over siderne. Per har lovet at sætte en vejledning op på containeren.
Til allersidst vil jeg takke jer alle sammen for aktiv deltagelse i de to årlige fælles arbejdsformiddage, som er både hyggelige og effektive. Tak til Kristina, som stiller sin have 16 til rådighed for morgenmadsspisningen, tak til Lis som hvert år stiller op og laver lækre madder, og tak til dem som uopfordret giver en hånd med i det daglige, såsom at rengøre omkring fælleshuset, lappe og male vinduet, klippe hæk og lignende.
Container: Vi regner selvfølgelig med, at vi igen i år får opstillet en container fredag før påske, så vi har hele påsken til at fylde den med grenaffald, staude toppe m.m. Det bliver så fredag den 22.3., som er lige før Palmesøndag. Men vi vil bede jer om at være mere påpasselige med at fylde den, sørg for at få lagt affaldet så langt tilbage i containeren som muligt og eventuelt stampe det godt sammen, inden næste kommer med affald.
Datoer i det nye år: Fælles arbejdsdage bliver 29. juni og lørdag den 21 september, og endelig er generalforsamlingen næste år sat til den 24.2.2025.
Vi glæder os til at møde jer ude i haverne om ganske få uger. God sæson 2024 til alle.
Haveselskabet Præstevangen
Generalforsamling
Mandag den 26.2.2024 kl. 19.00
i ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
DAGSORDEN
-
Valg af dirigent
-
Formandens beretning
-
Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2023 (Se regnskabet på hjemmesiden)
-
Indkomne forslag
(Forslag skal afleveres til Lene Sørensen, Grønnegade 16 eller på mail: leneanni@stofanet.dk, inden den 12.2.
-
Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
Lene Sørensen og Per Lau (På valg i 2026) (Begge har ikke noget mod genvalg)
Poul Helge Pedersen, Erik Jensen og Kitti Hollinsworth (På valg i 2025)
-
Valg af 2 bestyrelsessuppleant
På valg er:
Ny for Kitti Hollinsworth (På valg i 2026)
Ny for Erik Jensen (På valg i 2025)
-
Valg af 1 revisor
På valg er:
Mette Jensen (På valg 2026)
Jette Zenshøj (På valg i 2025)
-
Valg af 2 revisorsuppleanter
På valg er:
Lene Hansen (På valg i 2026)
Ny for Jette Zenshøj (På valg i 2025)
-
Eventuelt
-
Hyggeligt samvær med lidt godt at spise og drikke.
REFERAT
Haveselskabet Præstevangen
Generalforsamling
Mandag den 27.2.2023 kl. 19.00
i ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
Deltagende Haver:
Søs (4), Bente & Knud (5), Elsebeth (7), Jens & Anita (8), Sabina (9), Lone & Per (10), Lene (12), Poul (14), Lene (17), Bente (18), Erik(19), Torben & Lisbeth (20), Benth & Malene, Magda (21), Bodil (22), John (23), Hans & Kirsten (24), Lis & Jes (25), Kirsten & Arne (26), Kristine (27), Torben (28), Christina Riis (29), Kitty (35),
Antal: 31
DAGSORDEN
- Valg af dirigent
Christina Riis blev valgt og hun konstaterede at Generalforsamlingen er indkaldt korrekt.
- Formandens beretning –
Formanden startede med at takke for det meget flotte fremmøde.
Vi ærede Søren K’s minde med 1 minuts stilhed.
Læs beretningen her nedenunder.
Bemærk Havedage 17/6 & 23/9 og næste års generalforsamling 26/2 2024
Ingen kommentarer udover bifald!
- Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2022 (Se bilag)
Regnskab fremsendt til alle.
Den lave vandregning 2022 skyldes høje aconto rater. Det reelle forbrug ligger på ca 5.000 kr årligt.
Overskud på 15.500kr. Planen er ikke at vi skal have en stor opsparing, men bestyrelsen forventer kommende udgift til nyt vandingssystem.
Økonomien er sund og vurderes som tilfredsstillende.
Regnskabet godkendt med bifald.
- Indkomne forslag: Ingen indkomne forslag.
- Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
Anita Jørgensen, Poul Helge Pedersen og Kristine Wichmann - alle 3 genvalgt!
Lene Sørensen og Per Lau (På valg i 2024)
- Valg af 1 bestyrelsessuppleant
På valg er:
Erik Jensen (På valg i 2025) Erik blev genvalgt
Kitty Hollinsworth (På valg i 2024)
- Valg af 2 revisorer
På valg er:
Sabrina Stolz-Andersen (På valg i 2025) Blev genvalgt
Mette Jensen er trådt ind i stedet for Gurli (På valg 2024)
- Valg af 1 revisorsuppleant
På valg er:
Ny for Mette Jensen: Jette Zenshøj blev valgt (På valg i 2025)
Lene Hansen (På valg i 2024)
Eventuelt
Lone – Duftgeranier fra Søren kan fås henvendelse til Lone
Torben – ”Marketplace” evt på Facebook – Bestyrelsen etablerer en gruppe.
Erik – Skilte op for videoovervågning – må man sætte skilte op i Haveforeningen? Bestyrelsen undersøger.
Dirigenten takkede for god ro og orden.
Årsberetning for 2022 i Haveforeningen Præstevangen.
På generalforsamlingen mandag den 27.2. 2023
Velkommen til jer alle sammen. Dejligt at så mange er mødt op, og jeg håber, at vi får en god og hyggelig aften, hvor vi kan mindes det, der skete i 2022.
Jeg vil som sædvanlig fortælle lidt om, hvad der er sket af medlemsændringer i Præstevangen i løbet af 2022. Men allerførst synes jeg, at vi skal mindes Søren Kristiansen, som afgik ved døden sidst i november måned ved en tragisk trafikulykke. Han var et mangeårigt medlem af havekolonien, havde siddet i bestyrelsen i en lang årrække, hvor han bidrog med mange gode initiativer. Han var meget vidende omkring havearbejde, og han hjalp gerne med gode råd. (1 minuts stilhed)
Med hensyn til udskiftning af haver er der ikke sket meget. Dog lykkedes det Gurli Rindebæk at afhænde sin Have 28: Den blev overtaget af Conni og Torben Schou, som flyttede til Faaborg fra Karrebæksminde. Da de flyttede ind i en lejlighed, ville de meget gerne have en have.
Have 27: Karin og Søren Henricksen satte deres have til salg/leje sidst på året. De har været medlemmer i ca. 30 år, og Karin har gjort et stort arbejde i bestyrelsen igennem mange år. Hun forfattede blandt andet et historisk tilbageblik over haveforeningens historie ved foreningens 90 års jubilæum. Det kan læses på Præstevangens hjemmeside. Kristine Wickmann og Vibeke Rødding fra have 18 havde altid drømt om den have, så de fik en aftale i stand med Karin og Søren om at overtage den, hvilket de gjorde sidst på året.
Have 18: Blev så ledig til ny udlejning, og det varede ikke længe, inden den blev solgt/lejet ud til Bente Posselt og Henrik Andreassen fra Kappellanstræde.
Velkommen til jer alle: Conni og Torben, og Bente og Henrik! Håber at I er/bliver glade for jeres haver.
Venteliste: Vores venteliste omfatter i øjeblikket kun 4 interesserede, men vi har hidtil ikke haft problemer ed at leje/sælge haver. I må selvfølgelig altid gerne reklamere for vores havekoloni, så vi kan få flere på venteliste. Sørens have bliver jo nok sat til udlejning på et tidspunkt. Ellers er der i øjeblikket ingen ledige haver.
Fælles arbejdsdage: Den første fællesdag blev afholdt i flot sommervejr, hvor vi selvfølgelig som sædvanlig klippede hække og ordnede stykket med de nye hækplanter, som nu er ved at vokse sig store. Desuden blev vi enige om at købe et nyt stykke ukrudtsdug, som Søren var så flink at bestille hjem, og som han selv lagde bag ved den nye hæk. Havedagen i september foregik også med hyggeligt samvær og arbejdsopgaverne var som sædvanlig hækklipning og finpudsning af bedet med den nye hæk. Der blev desuden tid til flere havebesøg, hvor vi som det første besøgte Kirsten og Arne i have 26. De har jo i løbet af kort tid fået Viggos urtehave omdannet til en meget flot varieret have med blomster, pergola med roser og klematis, bær og grøntsager. Herefter gik vi en runde, hvor vi også besøgte Bendt i have 21 og Bodils have 22. De har begge to nogle fine haver med store velindrettede huse.
Kommunens planer: om at lave en sammenhængende beplantning, som skal gå fra Markedspladsen til Banegårdspladsen er ikke helt blevet til noget endnu. Dog har de fået plantet søjleelm langs Kirkestien med godt 18 meters mellemrum. Men fortsættelsen af stien ind over sportspladsen langs kolonihaverne til Faaborg Forum, er de endnu ikke begyndt på. Langs denne nye sti, skal der som tidligere nævnt ligeledes plantes træer, søjlepil, som fortsætter om forbi Faaborg Forum og ud på Sundvænget, hvor der plantes Pyramideegetræer. Ved de nye parkeringspladser skal der plantes syrener og paradisæbletræer. Nu må vi ser, hvornår disse planer bliver gennemført.
Uønskede gæster: Præstevangen havde i november og december måned igen ubudne gæster, og denne gang var det Dorthe og Erik, der fik besøg i have 19. Vedkommende havde hygget sig med tobaksrygning, men havde ikke ødelagt noget, dog var huset svinet til. Det samme skete hos Kirsten og Hans Peter i have 24, hvor sikkert samme person angiveligt havde røget hash og svinet i huset, men intet stjålet eller ødelagt. De huskede dog begge gange at låse efter sig. De kommer åbenbart ind nede i den ende, enten over porten ud til Kirkestien eller igennem hækken ind til Præstegårdshaven. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at hegnet fra OK-tanken ind til Præstegårdshaven er væltet, så måske kommer de den vej. Jeg har skrevet til OK, og de har lovet at få gjort noget ved det. Jeg ved godt, at hækkene ind til Præstegårdshaven ikke vokser så godt, nok på grund af høje træer, så jeg håber at I, der er nabo lige tjekker, at der ikke er hul i hækken.
GENERELT: På det nære plan er det rart stadig at kunne konstatere, at alle haver passes fint. I bestyrelsen konstaterer vi med glæde, at de fleste haver fremtræder velplejede og nydelige. Men vi skal stadig huske at rive fællesstierns grus ud for haverne og holde dem fri for ukrudt og grene, der rager ud over stierne. I vedtægterne er der opremset en del flere ordensregler, og det er nok en god idè en gang imellem lige at orientere sig i dem.
Desuden beder vi jer igen om at være opmærksom på de invasive arter Canadisk Gyldenris og Almindelig Skovranke så de ikke breder sig. En anden af vedtægternes påbud, nemlig at havevanding bør foregå i de tidlige morgentimer eller sent om aftenen for at minimere fordampningen. Og så er regnvandstønder absolut at anbefale. Baggrunden herfor er nogle varme og tørre somre, som gav en galopperende vandregning. Vort vandsystem under haverne er jo som bekendt meget gammelt, og vi har i årenes løb måttet lappe på flere sprængte eller utætte vandrør. Vi har ind imellem haft brud på ledningen, så vi beder alle holde øje med eventuelt udslip, så vi kan få det stoppet i tide. Vær også opmærksom, at hanerne bliver lukket forsvarligt, så de ikke står og drypper.
Til allersidst vil jeg takke jer alle sammen for aktiv deltagelse i de to årlige fælles arbejdsformiddage, som er både hyggelige og effektive. En stor tak til Martha, som forærede havekolonien en halv container til haveaffald. Tak til Kristina, som stiller sin have 16 til rådighed for morgenmadsspisningen, tak til Lis som hvert år stiller op og laver lækre madder, og tak til dem som uopfordret giver en hånd med i det daglige, såsom at rengøre omkring fælleshuset, lappe og male vinduet, klippe hæk og lignende.
Datoer i det nye år: Fælles arbejdsdage bliver lørdag den 17. juni og lørdag den 23. september, og endelig er generalforsamlingen næste år sat til den 26.2.2024.
Container: Sidste år fik vi en container stillet op fredag før påske, og så havde vi hele påsken til at fylde den med grenaffald, staude toppe m.m. Hvis I er interesseret i igen at få en opstillet, kan vi jo bestille en igen i år. Det kan så blive fredag den 31.3., som er lige før Palmesøndag.
Vi glæder os til at møde jer ude i haverne om ganske få uger. God sæson 2023 til alle.
NB: En sidste bemærkning: Sørens have overtages af Kristine og Vibeke, så have 27 bliver ledig.
Haveselskabet Præstevangen Generalforsamling
Mandag den 27.2.2023 kl. 19.00
i ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
DAGSORDEN
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2022 (Se regnskabet på hjemmesiden)
- Indkomne forslag (Forslag skal afleveres til Lene Sørensen, Grønnegade 16 eller på mail: leneanni@stofanet.dk, inden den 13.2.
- Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer: På valg er:Anita Jørgensen, Poul Helge Pedersen og Kristine Wichmann (På valg i 2025) Lene Sørensen og Per Lau (På valg i 2024)
- Valg af 1 bestyrelsessuppleant. På valg er: Erik Jensen (På valg i 2025) Kitty Hollingsworth (På valg i 2024)
- Valg af 1 revisor På valg er:Sabrina Stolz-Andersen (På valg i 2025) Mette Jensen (På valg 2024)
- Valg af 1 revisorsuppleant. På valg er: NY for Mette Jensen (På valg i 2025) Lene Hansen (På valg i 2024)
- Eventuelt
- Hyggeligt samvær med lidt godt at spise og drikke
REFERAT
Haveselskabet Præstevangen Faaborg
Generalforsamling
Mandag den 28. Februar 2022 – 19:30
”Det gamle Bibliotek” – Grønnegade 44 – Faaborg
Deltagende Haver:
Bente & Knud (5), Jette (6), Jens & Anita (8), Lone & Per (10), Henrik & Ulla (11), Lene (12), Helge (14), Lene (17), Kristine (18), Erik(19), Torben & Lisbeth (20), Benth & Malene, gæst (21), John & Jacob (23), Lis & Jes (25), Knud Erik (31), Søren (31)
Antal: 25
- Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Henrik Bjerg Jensen, som blev valgt. Han takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
- Formandens beretning:
Læs beretningen på www.præstevangen.dk
Bemærk Havedage 25/6 & 24/9 og næste års generalforsamling 27/2 2023
Beretning godkendt uden kommentarer, dog med klapsalve.
3.Regnskab 2020 ved Kasserer Poul Helge Pedersen
Regnskabet blev godkendt uden kommentarer
Se regnskabet på www.præstevangen.dk
4.Indkomne forslag
Ingen forslag
5.Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Lene Sørensen og Per Lau genvalg
6.Valg af suppleanter:
Erik Jensen og Kitty Hollinsworth valgt
7.Valg af revisor: Gurli Rindebæk genvalgt
8.Valg af revisor suppleant – Lene Hansen
9.Eventuelt
Formanden takkede for god ro og orden
Årsberetning for 2021 i Haveforeningen Præstevangen.
På generalforsamlingen mandag den 28.2. 2022
Velkommen til jer alle sammen. Dejligt at så mange er mødt op, og jeg håber, at vi får en god og hyggelig aften, hvor vi kan mindes det, der skete i 2021. Desværre måtte vi jo aflyse generalforsamlingen pga. af corona, men så vidt jeg husker udsendte vi en årsberetning for året 2020.
Jeg vil som sædvanlig fortælle lidt om, hvad der er sket af medlemsændringer i Præstevangen i løbet af 2021. Der er ikke sket den store udskiftning, men tre haver er blevet handlet. Det drejer sig om:
Have 19: som blev overtaget af Henning Rasmussen i marts måned 2020, men som allerede blev sagt op igen samme år, da han hellere ville overtage have 15. Men heldigvis blev der rimeligt hurtigt fundet nye lejere/ejere af haven, som overtog den i januar måned 2021. Det drejer sig om Dorthe og Erik Jensen, som er bosat i Strandgårdsvænget.
Have 15: Henning Rasmussen, som havde overtaget have 15, opsagde den allerede året efter til oktober 2021. Den er efterfølgende blevet afhændet til Trine Bregendahl, som er flyttet ind i en af de nye lejligheder på Banegårdspladsen.
Have 25: Viggo opsagde også sin have til oktober, og han havde i forvejen aftalt at sælge den til en hjemvendt tømrer, som havde boet i Norge. Desværre glippede den aftale, da vedkommende købte hus i Assens Kommune, men det blev til glæde for Kirsten og Arne Hansen, som var blevet bosat i Hospitalsstræde.
Velkommen til jer alle: Dorthe og Erik, Trine, og Kirsten og Arne!
Vi har dog et hængeparti på en ledig have, nemlig:
Have 28: som Gurli Rindebæk opsagde midt på sommeren i 2020. og selv om der har været en del interesserede, er den endnu ikke blevet afhændet, men mon ikke hun får held med at få den afsat her i år.
Medlemstilføjelser: Lene og Johns søn Jacob Nyborg er blevet tilføjet til have 23, da han på sigt overtager haven, og ligeledes ønsker Benths datter Malene Clausen at overtage sin fars have nr. 21.
Venteliste: Vores venteliste omfatter i øjeblikket kun 3 interesserede, da der var nogle der er faldet fra pga. fraflytning fra kommunen, da vi sidst havde haver til salg. På nuværende tidspunkt har vi så kun den nævnte have 28, der er ledig. De seneste tilkomne på ventelisten har beset haven, men de synes prisen er for høj. Så I må meget gerne reklamere for haven til familie, venner og bekendte, da vi jo helst ikke skal ende med, at vi kommer til at stå med haver, der ikke kan sælges/lejes ud.
Corona: I starten af året satte Covid 19 begrænsninger for mange ting, og generalforsamlingen i 2021 blev vi nødt til at aflyse, men heldigvis kunne vi da passe vores haver i ro og mag, og hvor vi også kunne få en snak over hegnet/hækken uden at være bange for at blive smittet. Hen på foråret blev der jo heldigvis lempet på restriktionerne, så vi kunne afholde de fælles arbejdsdage uden alt for meget besvær.
Fælles arbejdsdage: Den første fællesdag blev afholdt i flot sommervejr, hvor vi selvfølgelig som sædvanlig klippede hække og ordnede stykket med de små nye hækplanter. Havebesøget i have 24 blev dog aflyst, og i stedet hyggede vi os under æbletræet i Kristinas have med øl og vand og nød det varme vejr. Havedagen i september foregik også med hækklipning, lugning af stier, bed og rengøring af fælleshuset. Der var ikke planlagt havebesøg, men der var nogle af de nye medlemmer, der gerne ville se Sørens have, så den blev genbesøgt.
Dræning: Med hensyn kommunens lovede dræningstjek skete der endelig noget. Sidst i marts måned blev Præstevangen invaderet af store maskiner og 2-3 mand, som gennemfotograferede drænrørene og oprensende dem. De blev erklæret i orden, dog ville de senere lave en koblingsbrønd, så vi selv fremover havde mulighed for at komme til drænsystemet. Den blev etableret sidst på året ud for nr. 5.
På tværs af Danmark: I maj måned havde vi besøg af TV2 Fri, som optog en udsendelse ved navn På tværs af Danmark. Fire kendisser skulle to og to gå i en lige linje henholdsvis fra Svanninge Bakker og Havnebadet for at se, hvem der kom først frem til målet. I den forbindelse skulle de lige krydse Præstevangen.
Invitation til en gåtur: Kommunen inviterede i juni måned til en gåtur fra Kirkestien og til Faaborg Forum, hvor de fremmødte fik en orientering om kommunens planer om at lave en sammenhængende beplantning, som skal gå fra Markedspladsen til Banegårdspladsen. Der skal plantes træer – søjleelm - langs Kirkestien med godt 18 meters mellemrum. Der skal laves en fortsættelse af stien ind over sportspladsen langs kolonihaverne til Faaborg Forum. Langs denne nye sti, skal der ligeledes plantes træer, søjlepil, som fortsætter om forbi Faaborg Forum og ud på Sundvænget, hvor der plantes Pyramideegetræer. Ved de nye parkeringspladser skal der plantes syrener og paradisæbletræer.
Uønskede gæster: Vi havde i løbet af efteråret ubudne gæster, men denne gang var det ikke indbrudstyve men rotter som huserede. Jag havde et par gange bud efter rottefængeren, som opsatte fælder, men vi havde ikke held med at fange nogle. Det var nok rotter fra Grønnegade, som følte sig lidt hjemløse.
Maskinparken: I starten af året indkøbte vi en brugt motorplæneklipper for den, som blev stjålet forrige år. Ind imellem var der lidt problemer med den, og derfor besluttede Benth at tage sagen i egen hånd, og da han ikke kunne stå for et godt tilbud i Jem og fix indkøbte han en hel ny plæneklipper, som han har været så flink at forære til Præstevangen. Den har været sat til vinteropbevaring sammen med de andre motoriserede værdigenstande. En stort tak til Benth
GENERELT: På det nære plan er det rart stadig at kunne konstatere, at alle haver passes fint. I bestyrelsen konstaterer vi med glæde, at de fleste haver fremtræder velplejede og nydelige. Men vi skal stadig huske at rive fællesstierns grus ud for haverne og holde dem fri for ukrudt og grene, der rager ud over stierne.
Bestyrelsen vil igen lige slå en regel fast hvad angår haveselskabets træer. Det er kun tilladt at plante frugttræer, som der står i vedtægterne, og vi vil også fremover have fokus på problemet. Vi har også fokus på de invasive arter såsom stauden Canadisk Gyldenris og Almindelig Skovranke , som jo er kønne planter, men som desværre kan brede sig voldsomt, og som kan være svær at komme af med igen. Vi vil bede jer om at være opmærksomme på dem. Eventuelt helt fjerne dem, eller i det mindste sørge for at fjerne blomsterne inden frøsætning.
Vedtægterne påpeger desuden, at ”løsgående hunde ikke må medtages” i haveforeningen. Så længe hundene er i snor, er forsvarligt indhegnede og undlader at gø, må de firbenede gerne være her. Men vi er opmærksomme på, at der måske kan opstå et voksende problem her.
Der er også grund til at gentage en anden af vedtægternes påbud, nemlig at havevanding bør foregå i de tidlige morgentimer eller sent om aftenen for at minimere fordampningen. Og så er regnvandstønder absolut at anbefale. Baggrunden herfor er nogle varme og tørre somre, som gav en galopperende vandregning, og i forlængelse heraf har vi jo fået en højere kommunal lejeafgift.
Vort vandsystem under haverne er som bekendt meget gammelt, og vi har i årenes løb måttet lappe på flere sprængte eller utætte vandrør. Vi har ind imellem haft brud på ledningen, så vi beder alle holde øje med eventuelt udslip, så vi kan få det stoppet i tide. Vær også opmærksom, at hanerne bliver lukket forsvarligt, så de ikke står og drypper. Jeg har et par gange opdaget en hane, der stod og dryppede, og en anden gang blev jeg ringet op en søndag morgen af en behjertet sjæl, der sagde, at han kunne høre rindende vand inde fra haverne.
Datoer i det nye år:
Til allersidst vil jeg takke jer alle sammen for aktiv deltagelse i de to årlige fælles arbejdsformiddage, som er både hyggelige og effektive. Tak til Kristina, som stiller sin have 16 til rådighed for morgenmadsspisningen, og endnu en gang tak til Søren og Poul for at vi endelig har fået plantet en hæk i hostabedet.
Fælles arbejdsdage bliver lørdag den 25. juni og lørdag den 24.september, og endelig er generalforsamlingen næste år sat til den 27.2.2023.
Container: Sidste år fik vi en container stillet op fredag før påske, og så havde vi hele påsken til at fylde den med grenaffald, staude toppe m.m. Hvis I er interesseret i igen at få en opstillet, kan vi jo bestille en igen i år. Det kan så blive fredag den 8.4., som er lige før Palmesøndag.
Vi glæder os til at møde jer ude i haverne om ganske få uger. God sæson 2022 til alle.
NB: Lige til sidst en stor tak til Henrik, som har været med i bestyrelsen de seneste mange og gjort en stor indsats. Han var på valg i 2021, og valgte at trække sig, men har fungeret frem til i år.
I stedet er Anita Jørgensen, som suppleant trådt ind i bestyrelsen.
Haveselskabet Præstevangen Generalforsamling
Mandag den 28.2.2022 kl. 19.30
i ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
DAGSORDEN
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2021 (Se bilag)
- Indkomne forslag (Forslag skal afleveres til Lene Sørensen, Grønnegade 16 eller på mail: leneanni@stofanet.dk, inden den 14.2.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
Lene Sørensen og Per Lau (På valg i 2024)
Anita Jørgensen, Poul Helge Pedersen og Kristine Wichmann (På valg i 2023)
- Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
Ny for Hans Peter Schmidt (På valg i 2023)
Ny for Anita Jørgensen (På valg i 2024)
- Valg af 1 revisor
På valg er
Gurli Rindebæk (På valg 2024)
Sabrina Stolz-Andersen (På valg i 2023)
- Valg af 1 revisorsuppleant
På valg er:
Lene Hansen (På valg i 2024)
Mette Jensen (På valg i 2023)
- Eventuelt
- Hyggeligt samvær med lidt godt at spise og drikke
Referat af generalforsamlingen i Haveselskabet Præstevangen 24. februar 2020
Sted: Det gamle bibliotek, Grønnegade
Til stede: Alle fra bestyrelsen. Følgende haver var repræsenteret: 4, 8, 10, 11, 12, 14, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 29, 31, 32 og 35. I alt 26 personer.
- Efter fællessangen ”Kolonihavens Lyksaligheder” med tekst af Kirsten Bang, have 24, og til harmonikaledsagelse af Lone Nøhr, have 10, gik generalforsamlingen i gang.
Valg af dirigent: Bestyrelsen foreslog Christina Riis Hansen, have 29, som blev valgt. Hun takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
- Formandens beretning (se beretningen i sin fulde ordlyd på hjemmesiden www.præstevangen.dk). Lene Sørensen bød i særlig grad de mange nye medlemmer velkommen og glædede sig over, at de var mødt så talstærkt frem til generalforsamlingen. Hun betonede behovet for en større venteliste og opfordrede derfor medlemmerne til at propagandere for Haveselskabet Præstevangen i deres vennekredse. Lene nævnte desuden, at der bliver fælles arbejdslørdage 20. juni og 26. september, at vi markerer 100 års-jubilæet i Haveselskabet Præstevangen søndag 23. august, at næste års generalforsamling afvikles 22. februar 2021, hvor vi har reserveret Det gamle bibliotek, samt at der opstilles container ved kolonihaverne fredag 3. april.
Et medlem – Christine Wichmann, have 18, ønskede at få afklaret, i hvilket omfang kommunen har forpligtet sig til at bringe drænforholdene i orden, inden ansvaret overgår til Haveselskabet Præstevangen. Lene orienterede om forløbet med Faaborg-Midtfyn Kommune, som har været svær at komme i kontakt med, men slog fast, at vi har skriftligt tilsagn fra kommunen om dennes indsats for at bringe drænforholdene i orden.
Formandsberetningen blev godkendt.
- Forelæggelse af regnskab for 2019. Kasserer Poul Helge Pedersen fremlagde regnskabet for 2019. Regnskabet blev godkendt. (Se regnskabet på hjemmesiden www.præstevangen.dk).
- Indkomne forslag (ingen)
- Valg af tre bestyrelsesmedlemmer. Lene Sørensen og Per Lau fra den siddende bestyrelse modtog genvalg. Som erstatning for Jette Lyngdal, der er flyttet til Kerteminde, valgtes Kristine Wichmann, have 18. Kristine er på valg i 2021 sammen med Henrik Bjerg Jensen og Poul Helge Pedersen.
- Ny bestyrelsessuppleant. Anita Jørgensen, have 8, modtog nyvalg i stedet for Thyge Lyngdal.
- Valg af revisor. Gurli Rindebæk, have 28, træder i stedet for Lene Thiesen, der har forladt haveselskabet.
- Valg af revisorsuppleant. Lene Hansen modtog genvalg.
- Eventuelt. Ulla Jensen, have 11, orienterede på festudvalgets vegne om de eksisterende planer for markering af Haveselskabet Præstevangens 100 års-jubilæum, der markeres søndag 23. august. (endelig plan for dagen vil tilgå medlemmerne på et senere tidspunkt.)
- Tak for et aktivt og spændende år 2019 med en god stemning blandt medlemmerne. Vi ses i haverne. Hyggeligt samvær med lidt godt at spise og drikke./h
Årsberetning Haveforeningen Præstevangen, mandag 24. februar 2020
Velkommen til jer alle sammen. Dejligt at så mange er mødt op, og jeg håber, at vi får en god og hyggelig aften. Jeg vil som sædvanlig fortælle lidt om, hvad der er sket i Præstevangen i løbet af 2019, og da vi har haft en ret stor udskiftning af medlemmer i årets løb, vil jeg starte der.
Have 19: Det første haveskift skete allerede 1.1.2019, hvor Maria Johansen efter meget kort tid opsagde sin have 19. Det blev Ulla Hansen, som overtog den, men som I ved er den igen sat til leje/salg.
Have 28: Lene Thiesen have 28 havde allerede i 2018 forsøgt at afhænde sin have 28, men fortrød selv om der var interesserede købere/lejere. Men i foråret 2019 henvendte hun sig selv til de tidligere interesserede og fik aftalt pris m.m. Det blev så Gurli og Poul Rindebæk, der overtog haven.
Have 8: De første, der til normal opsigelsesdato 1. oktober opsagde deres have var Thyge og Jette i have 8, men Jette som jo stod for udlejningen på det tidspunkt var hurtig til at finde en køber/lejer til deres have. Det blev Jens Nielsen og Anita Jørgensen, som overtog have 8.
Have 20: Herefter opsagde Ella Rosenstand sin have 20 pga. sygdom. Der var ikke nogen på ventelisten, der var interesserede. Men efter opslag på lågerne kom der hurtigt et bud på den, og det blev Lisbeth Rohde og Torben Hansen, som overtog den.
Have 35: Jytte Christensen i have 35 blev ligeledes nødsaget til at opsige sin have pga. sygdom. Hun og hendes mand havde ellers haft haven i 48 år og før da havde de haft have 14 i et par år, så de/hun kunne fejre ”guldbryllup”. Det blev Kitty og David Hollingsworth, der overtog den have.
Have 12: Endelig opsagde Kirsten Petersen sin have 12, og det blev Lene Ditzel, som overtog den. Lene er beboer i det nye byggeri, som er nabo til Præstevangen.
Rigtig hjertelig velkommen alle sammen. Vi håber at I vil blive glade for jeres haver, og at I har lyst til at deltage i de fælles aktiviteter, som vi har.
Venteliste: Vores venteliste på interesserede nye medlemmer af Præstevangen er selvfølgelig nu svundet en hel del ind, faktisk helt ind, så hvis I har venner og bekendte, der kunne tænkes at interessere sig for en kolonihave hos os, skal I endelig opfordre dem til at melde sig. Vi kan jo i sidste ende komme til at stå med haver, der ikke kan sælges/lejes ud.
Dræning: 1.1.2019 fik vi som bekendt en ny lejeaftale med kommunen. I den fremgår det, at Præstevangen selv fremover skal være ansvarlig for vedligeholdelse af dræn i haverne. Kommunen var dog indstillet på at undersøge dræn, og sørge for at disse er fuldt funktionsdygtige, inden denne forpligtigelse blev overdraget til kolonihaveforeningen. Henrik og jeg var i foråret til et møde med Helle Mølgård Christensen, som var den i kommunen, der havde med sagen at gøre. Hun havde haft Millinge Maskinstation til at kigge på de eksisterende dræn i haven. Konklusionen lød på, at en sammenfalden brønd bag ved have 35 og et dræn igennem samme have hurtigst muligt skulle repareres. Maskinstationen oplyste desuden at drænene ikke lå dybt nok. Hun ville få Millinge Maskinstation til at komme med et tilbud på at få gennemspulet rørene evt. lagt nye drænrør. Jeg ringede flere gange i løbet af sommeren, men Helle afventede stadig besked fra Millinge. Da jeg ringede igen i oktober måned viste det sig, at Helle var gået på barsel, og at der var en anden, der havde overtaget hendes arbejde, og vedkommende var ikke på det tidspunkt inde i sagen. Men rørene skulle være blevet gennemspulet, og brønden ud for have 35 er repareret. Har for nylig ringet til Rasmus, som nu har med det at gøre, og på mit direkte spørgsmål, om kommunen helt havde afsluttet forløbet, fik jeg svaret, at det havde de ikke, men at de stadig afventede et samlet tilbud på Præstevangen og en anden kolonihave i området.
100 års jubilæum: Den 30. september i år har Haveforeningen Præstevangen så eksisteret i 100 år. Jubilæet skal naturligvis markeres på en eller anden måde i overensstemmelse med foreningens økonomi og bestyrelsens kræfter. Sidst år nedsatte bestyrelsen et festudvalg, som skal tage sig af den endelige afvikling. I ved jo allerede, at der er dannet et Kolokor, som skal være med til at gøre dagen festlig, men mere om det senere.
Hostabedet: På de to seneste arbejdsdage har vi brugt megen arbejdskraft på at fjerne ukrudt og senest at fjerne selve hostaerne, da vi indså, at de i længden blev for besværlige at holde. Der blev lagt plastik i bedet for at holde ukrudtet væk, og planen er at plante en hæk i forlængelse af den eksisterende. Vi forsøgte ellers at få Per Bekkelund til at flytte hegnet, da stykket i realiteten hører til hans grund. Men uden held. Nu regner vi med at plante hæk her først i marts og håber på, at nogle af jer vil være behjælpelige.
GENERELT: På det nære plan er det rart stadig at kunne konstatere, at alle haver passes fint. I bestyrelsen konstaterer vi med glæde, at de fleste haver fremtræder velplejede og nydelige. Men der er stadig problemer visse steder med at rive fællesstiens grus ud for haverne og holde dem fri for ukrudt og grene, der rager ud over stierne.
Nu da der er kommet så mange nye medlemmer, vil bestyrelsen igen lige slå en regel fast hvad angår haveselskabets træer. Det er kun tilladt at plante frugttræer, som der står i vedtægterne, og vi vil også fremover have fokus på problemet. Vi har i bestyrelsen også haft en snak om den invasive staude Canadisk Gyldenris, som jo er en køn plante, men som desværre kan brede sig voldsomt, og som kan være svær at komme af med igen. Vi vil bede jer om at være opmærksom på den. Eventuelt helt fjerne den, eller i det mindste sørge for at fjerne blomsterne inden frøsætning.
Vedtægterne påpeger desuden, at ”løsgående hunde ikke må medtages” i haveforeningen. Så længe hundene er i snor, er forsvarligt indhegnede og undlader at gø, må de firbenede gerne være her. Men vi er opmærksomme på, at der måske kan opstå et voksende problem her.
Der er også grund til at gentage en anden af vedtægternes påbud, nemlig at havevanding bør foregå i de tidlige morgentimer eller sent om aftenen for at minimere fordampningen. Og så er regnvandstønder absolut at anbefale. Baggrunden for den henstilling er den varme og tørre sommer forrige år, som gav en galopperende vandregning, og i forlængelse heraf har vi jo fået en højere kommunal lejeafgift. Dette er jo også grunden til at lejeafgiften, som I nok har bemærket, er hævet fra 3 til 4 kr. pr. m2 i år.
Vort vandsystem under haverne er meget gammelt og vi har i årenes løb måttet lappe på flere sprængte eller utætte vandrør. Men vi har heldigvis i 2019 været forskånet for utætheder, men vi beder alle holde øje med eventuelt udslip, så vi kan få det stoppet i tide. Som nævnt på generalforsamlingen sidste år, havde vi fået et tilbud på udskiftning af vandrør, som lød på 80.000 kr.
Bestyrelsen har igen i år fjernet hækkeklipperen og græslåmaskinen fra fællesrummet vinteren over, idet vi jo forrige år var plaget af indbrud. De står under sikre forhold et sted i byen. En trist udvikling, men nødvendig, og vi anbefaler kraftigt: Intet kolonihavehus bør indehold ting af betydelig værdi – så lad være med at aflåse døren her om vinteren. At få døren brækket op er i sig selv en bekostelig affære.
Datoer i det nye år:
Til allersidst vil jeg takke jer alle sammen for aktiv deltagelse i de to årlige fælles arbejdsformiddage, som er både hyggelige og effektive. Hvor får vi dog meget fra hånden, og vi har kæmpet en brav kamp med hostabedet. Og det hele er foregået i en afslappet og behagelig stemning og endelig en tak til Kristina, som stiller sin have 16 til rådighed for morgenmadsspisningen.
Fælles arbejdsdage bliver lørdag den 20. juni og lørdag den 26. september. Fejringen af 100 års jubilæum bliver søndag den 23. August fra kl. 9-16 og endelig er generalforsamlingen næste år sat til den 22. 2. 2021
Container: Sidste år fik vi en container stillet op fredag før påske, og så havde vi hele påsken til at fylde den med grenaffald, staude toppe m.m. Hvis I er interesseret i igen at få en opstillet, kan vi jo bestille en igen i år. Det kan så blive fredag den 3. april, som er lige før Palmesøndag.
Haveselskabet Præstevangens generalforsamling
Mandag den 24. februar 2020 kl. 19.30
i ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
DAGSORDEN
Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2019 (Se bilag)
- Indkomne forslag
(Forslag skal afleveres til Lene Sørensen, Grønnegade 16 eller på mail: leneanni@stofanet.dk, inden den 12.2.)
- Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer: På valg er:
NY i stedet for Jette Lyngdal (På valg i 2021)
Lene Sørensen og Per Lau (Begge modtager gerne genvalg- på valg i 2022)
(Henrik Bjerg Jensen og Poul Helge Pedersen er på valg i 2021)
- Valg af 1 bestyrelsessuppleant
På valg er:
NY for Thyge Lyngdal (På valg i 2022)
(Hans Peter Schmidt er på valg i 2021)
- Valg af 1 revisor
På valg er
Ny for Lene Thiesen (På valg i 2022)
(Sabrina Stolz-Andersen er på valg i 2021)
- Valg af 1 revisorsuppleant
På valg er:
Lene Hansen (Modtager gerne genvalg - På valg i 2022)
Mette Jensen (På valg i 2021)
Referat af generalforsamlingen i
Haveselskabet Præstevangen 11. februar 2019
Sted: Det gamle Bibliotek, Grønnegade
Til stede: Poul, Per og Lene fra bestyrelsen. Følgende haver repræsenteret: 4, 5, 8, 9, 10, 14, 15, 17, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 31, 32. I alt 19 personer.
1. Valg af dirigent. Thyge (Have 8) blev valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
2. Formandens beretning (se beretningen her nedenfor). Et tidligere medlem, som er afgået ved døden, blev mindet. En særlig velkomst blev rettet til haveforeningens nye medlemmer, ligeledes blev beboerne i de seks nye ejendomme budt velkomne. Dejligt at byggeriet nu er færdigt. Den nye lejeaftale med Faaborg-Midtfyn Kommune blev gennemgået, og der blev især nævnt prisstigningen i lejeagiften pr. m 2, Desuden blev der nævnt det store vandforbrug i 2018, der bla.a. skyldes tre brud på vandledning + den varme/tørre sommer. Der blev opfordret til at komme med idéer til havekoloniens 100 års jubilæum i 2020. De fælles arbejdsdage er berammet til lørdag 22. juni og lørdag 28. september. Beretning blev godkendt.
3. Regnskabs-aflæggelse.(se regnskabet). Poul fremlagde regnskabet og påpegede, at der havde været ekstra udgifter til indkøb af ny hækklipper og græsslåmaskine. Derfor kun et lille årsoverskud. Regnskab godkendt.
4. Forslaget om at hæve havelejen fra 3 kr. til 4. kr. blev vedtaget ved håndsoprækning. Gælder fra år 2020.
5. Indkomne forslag. Der var ingen.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Henrik Bjerg Jensen, Poul Helge Pedersen og Jette Lyngdal modtog genvalg. (Lene Sørensen og Per Lau er på valg i 2020).
7. Valg af bestyrelsessuppleanter. Hans Peter Schmidt modtog genvalg. (Thyge Lyngdal er på valg i 2020)
8. Valg af revisor. Sabrina Stolz-Andersen modtog genvalg. (Lene Thiesen er på valg i 2020)
9. Valg af revisorsuppleant. Mette Jensen modtog genvalg. (Lene Hansen er på valg i 2020)
10. Eventuelt. Per Lau redegjorde for FFV`s bekymring for vandforurening ved tilbageløb fra vandsystemet. Kommunen har givet dispensation. Der blev foreslået at havekolonien giver sig selv et nyt vandingsanlæg i 100 års jubilæumsgave. Der blev udtrykt ønske om en grencontainer til foråret. Der bliver sendt besked pr. mail.
11. Hyggeligt samvær. Dejlige håndmadder, som Lis igen stod for. God sæson 2019 til alle.
/Lene
Årsberetning Haveforeningen Præstevangen, mandag 11. februar 2019
Velkommen til jer alle sammen. Dejligt at så mange er mødt op. En generalforsamling giver jo anledning til, at vi medlemmer kan genkalde os alt det, der er sket i årets løb, og måske få en lille snak om det, så vi alle kan bidrage til at fastholde eller ændre kursen for Haveselskabet Præstevangen fremover. Jeg håber, vi får en hyggelig aften.
Vi har desværre mistet et medlem i årets løb, nemlig Anne Roug fra have 22. Jeg vil bede jer rejse jer og mindes Anne Roug med et øjebliks stilhed. Tak!
Mast og boliger: 2018 blev ikke et år, hvor vi bare kunne passe os selv og vores haver. Vi blev af kommunen bedt om at tage stilling til to byggerier i nærheden af haverne. Det drejede sig om TDC`s nye radiomast, og så har vi fået nye naboer. Seks nye ejendomme er bygget på det tidligere børnehaveområde i Klostergade.
Om det første kommunale udkast til placering af radiomasten påpegede vi i bestyrelsen, at masten måske kunne få en uheldig indflydelse på gæsters visuelle oplevelse, når de ankommer til den historiske del af Faaborg. Det var der flere, der mente, og masten ser nu ud til at blive flyttet nogle få hundrede meter væk fra Klostergade og den gamle bykerne.
Boligbyggeriet ved Klostergade er der vist flere meninger om. Generelt er vi som kolonihavefolk meget godt tilfreds med, at den tidligere rodebunke fra den nedrevne børnehave nu fremtræder civiliseret og beboelig. Så vi byder de nuværende og kommende beboere i husene velkomne og håber, at nogle af dem med tiden vil vise interesse for at blive medlemmer af Haveselskabet Præstevangen.
Lejeaftale: Endelig fik kommunen – efter at have overvejet sagen nøje i 15 år – præsenteret en fremtidig samarbejdsaftale, der oven i købet rækker helt frem til 2038 og vil være enslydende for alle haveselskaber i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I bestyrelsen havde vi flere ret vægtige indvendinger mod kommunens første udkast til en samarbejdsaftale, og dem har kommunen taget hensyn til i ret vid udstrækning. Så slutresultatet er nok, at selv om aftalen ikke er ideel, som den fremtræder nu, så er den dog langt bedre, end det så ud til en overgang. Og hvad indebærer den så af nyheder for os og de andre haveforeninger?
Vores lejeafgift til kommunen stiger med 120 procent, men vil stadig – efter bestyrelsens mening – være tålelig lav og rimelig. Og vi skal fremover afregne vandafgiften direkte med vandværket og ikke med kommunen. Vi tillader os at tro på kommunens forsikring om, at der her er tale om en rent praktisk foranstaltning og ikke andet. Vi vil fremover selv være ansvarlig for drænings-systemet under vore haver, men kommunen har lovet, at den i samarbejde med os vil sørge for at reparere de eksisterende drænrør inden overtagelsen og eventuelt lægge nye rør ned.
Den nye samarbejdsaftale indebærer også, at Præstevangen og de andre kolonihaveforeninger selv bestemmer, i hvilket omfang hegnsloven skal være gældende for de interne hække. Og i hvert fald er den her bestyrelse enige om, hvad det angår. Medlemmernes interne hække skal fortsat leve op til vedtægternes hensigt om at tilstræbe et åbent, favnende havemiljø. Vi skal ikke bare i nærheden af de 1,80 meter høje hække, som andre kolonihaveforeninger åbenbart ønsker.
Endelig bliver det i aftalen slået fast, at der trods ønsker fra en anden kolonihaveforening ikke må overnattes i husene. Det har vi det fint med. Denne bestyrelse har ikke noget ønske om, at medlemmerne skal kunne overnatte i husene. Vi ønsker et fællesskab omkring havearbejdet i dagslys og ikke status som en slags primitivt sommerhusområde i de varme måneder.
Den kommunale aftale nævner også, at offentlighedens adgang til Præstevangen skal sikres. Ind til videre vurderer vi i bestyrelsen, at den hidtidige fremgangsmåde kan fortsættes – nemlig at indgangsportene til området er uaflåste, når der arbejdes i haverne i dagtimerne. Nøglen drejes først om aftenen, når sidste havelejer forlader arealet.
Nok om det. Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune og tror også, at det ønske er gensidigt. Vi har jo karakter af ”varige haver” og er derfor nok kommet for at blive – også i fremtiden.
Nye lejere: Vi har i året der gik fået enkelte nye lejere, og I ønskes hjertelig velkommen i foreningen. Det drejer sig om Ella Rosenstand som har overtaget have 20, og hun fortalte på vor sidste fælles arbejdsdag engageret om sine planer for stedet. I have 19 rykkede Maria Johansen og Carsten ind for en kort bemærkning, og nu er det så Ulla Hansen, der har overtaget stedet. Endelig er have 22 overtaget af Bodil Lykke Nielsen. Velkommen til alle!
Men vi vil gerne have endnu flere på ventelisten, så hvis I har venner og bekendte, der kunne tænkes at interessere sig for en kolonihave hos os, skal I endelig opfordre dem til at melde sig.
Generalt: På det nære plan er det rart at kunne konstatere, at næsten alle haver passes fint. I bestyrelsen konstaterer vi med glæde, at langt de fleste haver fremtræder velplejede og nydelige. Men der er stadig problemer visse steder med at rive fællesstiens grus ud for haverne og holde dem fri for ukrudt og grene, der rager ud over stierne.
Bestyrelsen vil igen lige slå en regel fast hvad angår haveselskabets træer. Det er kun tilladt at plante frugttræer, som der står i vedtægterne, og vi vil også fremover have fokus på problemet.
Vedtægterne påpeger desuden, at ”løsgående hunde ikke må medtages” i haveforeningen. Så længe hundene er i snor, er forsvarligt indhegnede og undlader at gø, må de firbenede gerne være her. Men vi er opmærksomme på, at der måske kan opstå et voksende problem her.
Der er også grund til at gentage en anden af vedtægternes påbud, nemlig at havevanding bør foregå i de tidlige morgentimer eller sent om aftenen for at minimere fordampningen. Og så er regnvandstønder absolut at anbefale. Baggrunden for den henstilling er aktuel og alvorlig nok, nemlig en galopperende vandregning, der skyldes en sjælden varm og tør sommer og som i forlængelse af den højere kommunale lejeafgift giver bestyrelsen anledning til at overveje øget medlemsbetaling fremover. Mere om det under kassererens beretning.
Vort vandsystem under haverne er meget gammelt og vi har i årets løb måttet lappe på flere sprængte eller utætte vandrør. Vi har indhentet tilbud på etablering af nye vandrør overalt, og niveauet ligger omkring 80.000 kroner. Så vi overvejer lidt, hvordan man kunne gribe en renovering an uden at ruinere foreningskassen.
Det har naturligvis også belastet foreningens økonomi, at vi flere gange forrige vinter var udsat for indbrud i Præstevangen. Vi har måttet købe ny hækklipper og desuden en ny motorplæneklipper, men undlod at generhverve en generator. For at undgå gentagelser har bestyrelsen for første gang fjernet de nye maskiner fra fællesrummet vinteren over. De står nu under sikre forhold et sted i byen. En trist udvikling, men nødvendig, og vi anbefaler kraftigt: Intet kolonihavehus bør indehold ting af betydelig værdi – så lad være med at aflåse døren. At få døren brækket op er i sig selv en bekostelig affære.
Og næste år har Haveforeningen Præstevangen så eksisteret i 100 år. Jubilæet skal naturligvis markeres på en eller anden måde i overensstemmelse med foreningens økonomi og bestyrelsens kræfter. Gode ideer og frivillig arbejdskraft til at føre dem ud i livet modtager vi meget gerne.
Til allersidst vil jeg takke jer alle sammen for aktiv deltagelse i de to årlige fælles arbejdsformiddage, som er både hyggelige og effektive. Hvor får vi dog meget fra hånden – i en afslappet behagelig stemning. Tak til Wendorff for sponsoreret morgenbrød og tak til Kristina, som stiller sin have 16 til rådighed for fællesspisningen. Fælles arbejdsdage bliver i år den 22.6. og den 28.9.
Vi glæder os til at møde jer ude i haverne om ganske få uger. God sæson 2019 til alle.
Haveselskabet Præstevangen
Generalforsamling
Mandag den 11. februar 2019 kl. 19.30
i ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2018 (Se bilag)
4. Forslag om at hæve havelejen pr. m2 fra 3 kr. til 4. kr. (Se bilag) Afstemning
5. Indkomne forslag
(Forslag skal afleveres til Lene Sørensen, Grønnegade 16 eller på mail: leneanni@stofanet.dk, inden den 4. februar 2019)
6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
Henrik Bjerg Jensen, Poul Helge Pedersen og Jette Lyngdal (Alle modtager gerne genvalg)
(Lene Sørensen og Per Lau er på valg i 2020)
7. Valg af 1 bestyrelsessuppleant
På valg er:
Hans Peter Schmidt (Modtager gerne genvalg)
(Thyge Lyngdal er på valg i 2020)
8. Valg af 1 revisor
På valg er
Sabrina Stolz-Andersen (Modtager gerne genvalg)
(Lene Thiesen er på valg i 2020)
9. Valg af 1 revisorsuppleant
På valg er:
Mette Jensen (Modtager gerne genvalg)
(Lene Hansen er på valg i 2020)
10. Eventuelt
11. Hyggeligt samvær med lidt godt at spise og drikke
Referat af generalforsamlingen i
Haveselskabet Præstevangen 26. februar 2018
Sted: Det gamle Bibliotek, Grønnegade
Til stede: Alle fra bestyrelsen. Følgende haver repræsenteret: 4, 5, 8, 9, 10, 11, 14, 15, 16, 17, 20, 21, 23, 24, 25, 27, 32. I alt 24 personer.
1. Valg af dirigent. Karin (have 27) blev valgt som dirigent. Hun konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
2. Formandens beretning (se beretningen i sin fulde ordlyd på hjemmesiden www.præstevangen.dk). To tidligere medlemmer, som er afgået ved døden, blev mindet. En særlig velkomst blev rettet til haveforeningens nye medlemmer. Lene Sørensen fremhævede desuden nøgledatoerne i 2018: De fælles arbejdsdage er berammet til lørdag 16. juni og lørdag 29. september. En container til grene og andet affald vil stå klar til brug weekenden 7.-8. april. Beretning blev godkendt.
3. Regnskabs-aflæggelse.(se regnskabet på hjemmesiden www.præstevangen.dk). Regnskab godkendt.
4. Forslag om forhøjelse af depositum fra 1.000 til 3.000 kroner. Bestyrelsen begrundede forslaget med tre uheldige fraflytninger i det forgangne år, hvor haverne var efterladt i en sådan tilstand, at opretningsarbejdet krævede såvel leje af maskine som ekstraordinær indsats af bestyrelse og medhjælpende medlemmer. Enkelte fremmødte ytrede bekymring: Hvad nu hvis det forhøjede depositum medfører, at det bliver sværere at få ledige haver afsat? Forslaget blev vedtaget.
5. Forslag til justeringer af vedtægterne. Lene Sørensen gennemgik de foreslåede moderniseringer af vedtægterne, som mest er af redaktionel art. Vedtægtsændringerne blev vedtaget. (De nye vedtægter vil kunne læses på hjemmesiden www.præstevangen.dk).
6. Indkomne forslag. Der var ingen.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Lene Sørensen og Per Lau modtog genvalg. (Jette Lyngdal, Poul Helge Pedersen og Henrik Bjerg Jensen er på valg i 2019).
8. Valg af bestyrelsessuppleanter. Thyge Lyngdal modtog genvalg. Hans Peter Schmidt valgt som bestyrelsessuppleant i stedet for Jørn Rasmussen, der har forladt haveforeningen.
9. Valg af revisor. Lene Thiesen modtog genvalg. (Sabrina Stolz-Andersen er på valg i 2019).
10. Valg af revisorsuppleant. Lene Hansen modtog genvalg. (Mette Jensen er på valg i 2019)
11. Eventuelt. Indbrudsbølgen blev et gennemgående tema. Lene orienterede om bestyrelsens holdning: At vi er nødt til at anskaffe en ny motoriseret plæneklipper samt en batteridrevet hækkeklipper. Desuden forskes der i, om det lader sig gøre at flytte foreningens maskinpark (og medlemmers?) til et aflåst kælderlokale uden for haveforeningen i vinterperioden. Flere medlemmer har overvejet, om der burde opsættes overvågningskamera. Bestyrelsen er skeptisk. Dels er det langt fra sikkert, at den slags kameraer vil have nogen virkning. Dels er lovligheden tvivlsom – ikke mindst hvis et eventuelt kommunalt krav om offentlig adgang til kolonihaveområdet skulle blive fremsat. Per Lau sætter ny lås i den smadrede dør til fælleshuset, hvorefter alle medlemmer modtager en ny nøgle. Bestyrelsen opfordrede endvidere medlemmerne til at gøre reklame for Præstevangens Haveforening blandt familie og venner. Ventelisten trænger absolut til nyt blod.
12. Hyggeligt samvær. Dejlige håndmadder. Tak for i aften. Vi ses ude i haverne. Nu er det snart forår.
Formandens beretning på Præstevangens generalforsamling mandag den 26. februar 2018
Velkommen til alle medlemmer, der er mødt op til den årlige generalforsamling. Jeg håber, vi får en hyggelig aften. Vi har desværre mistet to medlemmer i årets løb, idet Viggos kone Minna, og Benths kone Hanne begge er døde af kræft. Jeg vil bede jer rejse jer og mindes Minna og Hanne med et øjebliks stilhed.
Nye havelejere:
Den nye bestyrelse startede med at have to ubeboede haver, (have 6 og have 24) som skulle gøres i orden, før de kunne lejes ud. For at gøre have 6 i orden og klar til udlejning blev vi nødt til at leje maskiner, en bobcat og en motoriseret trillebør, og de tre mandlige bestyrelsesmedlemmer brugte 1½ dag på at gøre den ”spiselig”. Vi fik den dog også ret hurtigt lejet ud til Jette og Stig Lassen, som hurtigt fik sat skik på den. Velkommen til Jette og Stig Lassen.
Have 24 var mere problematisk, da den var efterladt med en masse planter, huller i jorden, fliser, sten og affald. Men Henrik var ikke sen til at få et nabopar interesseret i haven, så ved fælles hjælp gjorde bestyrelsen og den nye lejer en stor indsats med at få grunden ryddet. Velkommen til Hans Peter Schmidt og Kirsten Bang, som er de nye lejere af have 24. De har nu opført et hus, der er plante hæk omkring grunden og haven er blevet tilplantet. Velkommen til Kirsten og Hans Peter Schmidt.
Først på sommeren meddelte lejeren af have 29, at hun ikke mere var interesseret i sin have, og da den heller ikke var særlig velpasset, måtte vi til det igen. Men her fik vi på vores fælles arbejdsdag i juni stor hjælp af de mange fremmødte, som gik i gang med at klippe hæk og rydde grunden for ukrudt. Tak til jer der deltog for den store indsats. Mens vi gik og havde travlt i haven kom Christina fra Grønnegade forbi, og hun blev med det samme interesseret i haven, så der gik ikke mange dage, før den var lejet ud til hende og hendes mand Peter Eduard. Velkommen til.
I begyndelsen af efteråret var der igen opbrud af lejere. Vibeke var parat til at afstå fra sin have 20, hvis hun kunne finde en køber til huset, men fortrød ret hurtigt. Lotte og Jørgen Rasmussen var derimod opsat på at komme af med deres have 18, da der var andre interesser, der trak. Da det var/er en meget fin velholdt have blev den hurtigt lejet ud igen. Velkommen til Vibeke Røddike og Georgio.
Arne i have 4 valgte også efter mange, mange år at afstå sin have, som var meget velholdt. Den er blevet lejet ud til Søs Lundsfryd og hendes datter Lærke.
Fællesdage:
Vi har som bekendt to fælles arbejdsdage om året, en først på sommeren og en i efteråret, hvor vi mødes for at drikke morgenkaffe og derefter i fællesskab arbejder med at vedligeholde fællesområderne. Vi har de seneste to arbejdsdage været så heldige, at Kristina i have 16 har lånt os sin have, så der er blevet dækket op til kaffe på hendes plæne. Det har været to hyggelige dage, hvor vejret også tilsmilede os. Som tidligere nævnt brugte vi den første til bl.a. at gøre have 29 klar til en ny udlejning og selvfølgelig til at klippe hække. Desuden havde vi en container til grenaffald m.m. Som noget nyt havde vi indlagt et havebesøg hos Søren i have 32, hvilket var en stor oplevelse.
Havedagen i september blev foruden hækklipning brugt til at reparere stierne og få udlagt nyt grus på disse. Havebesøget foregik i Lene Thiesens have i nr. 28, en have fyldt med blomster, hyggekroge og en flot udsigt. Som noget nyt havde vi også foreslået en plante-bytte seance, hvilket også blev taget godt imod. Billeder fra de to havedage ligger på hjemmesiden.
Havedagene i 2018 bliver lørdag den 16.6. og lørdag den 29.9. Vi har rykket datoen i september til en uge senere, da der er mange, der er glade for at rejse på ferie i denne måned.
Nyanskaffelser:
Som I kan se af regnskabet havde vi indkøbt Viggos generator og en batteridreven hækklipper, som jo desværre blev stjålet her i januar. Desuden har Henrik doneret en havetromle til Præstevangen, som I er velkomne til også at benytte.
Høringssvar:
Haveselskabet blev som bekendt i efteråret 2017 bedt om høringssvar på to byggerier på henholdsvis Klostergade og Markedspladsen. Vi var som bekendt positive over for byggeriet på børnehavegrunden, som ret hurtigt blev godkendt af kommunen. Og de gik som I nok har set allerede i gang i december måned, og de er allerede begyndt at mure op. Med hensyn til telemastens placering på Markedspladsen, var vi derimod imod, da vi synes, at den ville blive alt for dominerende ved indkørslen til byen. Vi har vi endnu ikke hørt noget om, hvor de evt. vil placere den.
Lejekontrakt med kommunen:
Vi blev i november måned kontaktet af kommunen, som havde fundet ud af, at der faktisk ikke var underskrevet nogen lejekontrakt siden år 2003. Da der er planer om at lave nogenlunde ensartede lejekontrakter for kolononihaverne i kommunen, blev vi bedt om at komme med kommentarer til Enghavernes lejekontrakt, som skal fornyes her til marts. Men vi har endnu ikke hørt fra kommunen.
Indbrud:
Vi har igen i år haft indbrud i haverne. Tyvene er kommet igennem hegnet ved den tidligere børnehave og har opbrudt 5 haveskure: nr. 11-12-15-16 og 26. Der blev stjålet 2 havefræsere. De berørte haveejere skal selv anmelde tyverierne. Vi vil opfodre til, at man i vinterhalvåret fjerner evt. mere værdifulde effekter fra haverne. Desuden er det nok også en god ide at fjerne petroleumslamper og gasflasker, som kan bruges til ildspåsættelse.
Adresse:
Haveforeningens adresse er Præstevangen 27. Det er godt at vide, hvis man får brug for en ambulance eller andre besøgende, som kører efter en gps, for selv om der står skilte med ”Kirkestien”, figurerer den ikke længere i de offentlige systemer. Vi laver et skilt til opslagstavlen med adressen.
Bondemanden med køerne over for Præstevangen.
Vi har fået navn og telefonnummer på den bondemand, som har køerne ude på Sundet. Han hedder Preben Storm, bor i Øster Hæsinge og har telefon 42 96 61 64. Vi regner med at skrive det på et opslag i kolonihaven, når der igen kommer køer på græs. Han overvejede selv at få lavet skilte udenfor, så andre forbipasserende også kunne komme i kontakt med ham, hvis der skulle være noget, som er unormalt.
Og så vil jeg bare her til sidst ønske jer en god havesæson og bede jer om at værne om den gode og fredelige stemning, så vi alle kan blive ved med at nyde livet i Præstevangen.
Haveselskabet Præstevangen
Generalforsamling
Mandag den 26. februar 2018 kl. 19.30
i ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2017
4. Forslag om depositumforhøjelse (Se bilag 1)
5. Forslag til små justeringer i vedtægterne (Se bilag 2)
6. Indkomne forslag
(Forslag skal afleveres til Lene Sørensen, Grønnegade 16 eller pr. mail, senest 18. februar 2018)
7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
Lene Sørensen og Per Lau (Modtager genvalg)
(Henrik Bjerg Jensen, Poul Helge Pedersen og Jette Lyngdal er på valg i 2019)
8. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
På valg er:
Thyge Lyngdal (Modtager genvalg)
Ny skal vælges i stedet for Jørn Rasmussen
(Ny er på valg i 2019)
9. Valg af 1 revisor
På valg er
Lene Thiesen (Modtager genvalg)
(Sabrina Stolz-Andersen er på valg i 2019)
10. Valg af 1 revisorsuppleant
På valg er:
Lene Hansen (Modtager genvalg)
(Mette Jensen er på valg i 2019)
11. Eventuelt
12. Hyggeligt samvær med lidt godt at spise og drikke
Referat af generalforsamlingen i Haveselskabet Præstevangen den 20.2.2017
Alle fra bestyrelsen var til stede. Haverne 5, 7, 8, 9, 10, 11, 14, 15, 17, 18, 19, 20, 21, 23, 25, 27, 31, 32 var repræsenterede. I alt 25 personer.
AD 1.
Valg af dirigent:
Søren (have 27) blev valgt til dirigent.
AD 2.
Formandens beretning: (Se denne)
Formand Benth bød velkommen til alle. To tidligere medlemmer, som begge døde af kræft, blev mindet. En særlig velkomst blev rettet til de nye medlemmer: Marianne Duedahl i have 29 og Elsebeth Hansen og Niels Bach i have 7.
To ledige haver (have 6 og have 24) skal ordnes før de kan lejes ud igen. Lejeren af have 24 skal bringe sin have i orden inden 1.5. Adressen på haverne er: Præstevangen 27. Vandingsreglerne blev repeteret. Man skal huske at aflåse lågerne, når man forlader haverne som den sidste. Ingen løsgående hunde i haverne. Der blev forespurgt om medlemmerne ønskede en container. Installering af el i haverne vil ligge på 70.000 til 100.000 kr. Man skal ikke kunne tjene på salg af sit hus/skur. Fælles arbejdsdage i 2017 bliver 17.6. og 23.9. Der vil blive åbnet for vandet ca. 1.4. Beretningen blev godkendt.
Efter beretningen blev det vedtaget at der bestilles en grencontainer til foråret. Der var flere, der meldte sig til at hjælpe med at gøre have 6 klar til udlejning. Foreningen vil leje en minigraver til formålet.
AD 3.
Forelæggelse af regnskab: (Se dette)
Der blev nævnt at indtægter og udgifter stort set svarede til forrige regnskabsår. Dog skal der fremover betales leje af lokale. Foreningen er overgået til en erhvervskonto med eget CVR-nummer. Brug af girokort koster penge, derfor udsendes opkrævning af kontingent nu pr. mail eller post. Ingen ændringer i kontingentet.
Regnskabet blev godkendt.
AD 4.
Indkomne forslag:
Der var ingen indkomne forslag.
AD 5-6-7-8
Valg:
Bestyrelsesmedlemmer: Ingen ønskede genvalg. I stedet blev valgt: Jette Lyngdal, Poul Helge Pedersen og Henrik Bjerg Jensen (alle på valg i 2019)
Lene Sørensen og Per Lau modtog genvalg – (på valg 2018).
Bestyrelsessuppleant: Jørgen Rasmussen blev genvalgt (på valg i 2019), (Thyge Lyngdal er på valg i 2018)
Revisor: Sabrina Stolz-Andersen blev valgt (på valg i 2019), (Lene Thiesen på valg i 2018).
Revisorsuppleant: Ny for Jette Lyngdal blev Mette Jensen – (på valg i 2019). Ny for Sabina Stolz- Andersen blev Lene Hansen– (på valg 2018).
AD 9.
Eventuelt:
Under valg af bestyrelsesmedlemmer blev der nævnt, at der på dagsordenen skal oplyses, hvis man ikke ønsker genvalg. Desuden bør forsamlingen høres, om der er nogle, der gerne vil i bestyrelsen, inden man fremkommer med forslag til nye medlemmer, som er blevet spurgt inden mødet.
Aftenen sluttede med Lis`s lækre velsmurte madder, rødvin, øl og kaffe. Der var rosende kommentarer til Lis`s beværtning.
Bestyrelsen konstituerede sig bagefter: Lene - formand, Jette - næstformand, Poul Helge - kasserer, Per– reparation af maskiner, Henrik – sekretær.
Det blev besluttet at holde et bestyrelsesmøde torsdag den 2. marts kl. 16 hos Per i Klostergade 31
Formandens beretning på Præstevangens generalforsamling mandag den 20. februar 2017
Velkommen til alle medlemmer, der er mødt op til den årlige generalforsamling. Jeg håber vi får en hyggelig aften. Vi har desværre mistet to gode medlemmer i årets løb. Både Inger Dahrup tidligere have 8 og Anne Monrad have 7 er døde af kræft. Jeg vil bede jer rejse jer og mindes de døde med et øjebliks stilhed.
Vi har fået to nye medlemmer, som vi vil byde særligt velkommen i aften. Det er Marianne Duedahl i have 29 og Elsebeth Hansen og Niels Bach i have 7. Vi håber, I bliver glade for at være medlemmer i vores haveforening. Vi beder de gamle medlemmer om at tage godt imod jer og hjælpe jer til rette i foreningen.
Have 13 og 14, som tidligere var én have nr 14, er igen blevet slået sammen til have 14.
Vi har fra 1. januar to ubeboede haver, som skal gøres i orden, før de kan lejes ud igen. Det drejer sig om have 6 og have 24.
Have 6 blev forladt i 2008 i halvdårlig stand. Den har siden været lejet ud til 4 forskellige, som har troet, de kunne få skik på den. Men det har desværre ikke kunnet lykkes for nogen af dem.
Lejeren af have 24 overtog en meget fin have, som han nu har haft i 3 år, hvor han trods adskillige både mundtlige og skriftlige advarsler totalt har misligholdt lejemålet, så haven nu er et sammengroet vildnis. Bestyrelsen har mistet tålmodigheden og har opsagt medlemsskabet pr 31. december 2016. Vedkommende har dog fået lov til at komme i haven og fjerne sine planter, samtidig med at han bringer haven tilbage i oprindelig stand inden den 30.4. 2017. Lykkes dette ikke for ham, har han skrevet under på, at han vil betale Horne Haveservice for at færdiggøre arbejdet.
Haveforeningens adresse har altid været Kirkestien 1, men i år har kommunen trods vores protester givet os en ny adresse, som hedder Præstevangen 27. Det er godt at vide, hvis man får brug for en ambulance eller andre besøgende, som kører efter en gps, for selv om der står skilte med ”Kirkestien”, figurerer den ikke længere i de offentlige systemer.
Havelejen er for tiden 3,00 kr. pr m2. Depositum er for tiden 1.000 kr, og indmeldelsesgebyret er 200 kr.
Vi skal prøve at undgå unødvendige udgifter, så jeg vil lige repetere vandingsreglerne, som siger, at man skal være til stede i sin have, mens man vander. Man må altså ikke lade vandslangen ligge og vande have, mens man selv går andre steder hen. Vandingen skal selvfølgelig begrænses mest muligt, og den skal så vidt muligt foregå på tidspunkter, hvor fordampningen er mindst.
Bestyrelsen opfordrer til, at man bruger vandtønder til opsamling af regnvand, hvor det er praktisk muligt.
Vi kommer desværre ofte til ulåste låger om aftenen, når alle er gået hjem. Husk at låse, når I er den sidste i et område, så vi ikke ligefrem lukker uvedkommende med ondt i sinde ind i vores haver. I den forgangne sæson er flere fra bestyrelsen kommet til ulækre hundeefterladenskaber i deres haver og på stierne, så det er der nok andre, der også har været ude for. Ifølge vores vedtægter må der ikke være løse hunde på kolonihaveområdet, så jeg vil opfordre til, at man både holder egne og gæsters hunde i snor i fremtiden, og at man selvfølgelig selv samler op efter de medbragte hunde.
Lene Sørensen fra bestyrelsen passer stadig foreningens hjemmeside. Der kan man få oplysninger om livets gang i Præstevangen.
I foråret havde vi en fælles container til bortkørsel af grene. Det var en stor succes, og mange fik beskåret deres frugttræer. Bestyrelsen fornemmer, at der er et ønske om at få container engang imellem. Det kunne f eks være med to års mellemrum, som der var denne gang fra 2014 til 2016. Lad os høre, hvad medlemmerne synes.
Formanden blev på sidste generalforsamling bedt om at undersøge, hvad det ville koste at få indlagt el, og om vi eventuelt kunne få kommunen til at forsyne os med el. Kommunen vil ikke lægge el ind for os, men den skal give tilladelse, før vi eventuelt selv får det installeret. Formanden har undersøgt prisen på installation, og den ligger på 70.000 – 100.000 kr. Dertil kommer det løbende forbrug, så det er vist totalt urealistisk.
Det kan være svært for nogle af haveejerne at få dækket deres udgifter til havehuse ved salg, hvis de af den ene eller den anden grund må flytte fra haven, så bestyrelsen opfordrer til, at man ikke investerer mere, end man i værste fald kan tåle at miste.
Foreningens holdning er, at man ikke skal kunne tjene på salg af sine huse og skure, og at der skal være en vis afskrivning, som årene går. Beplantning og lignende inkluderes ikke ved prissættelsen af havehusene. Opsætning af bebyggelse, hegn eller lignende må kun foretages efter aftale med naboerne og efter indhentning af tilladelse fra bestyrelsen. Overholdes disse regler ikke, kan bestyrelsen foranledige det opsatte fjernet.
Den enkelte haveejer er ifølge vedtægterne forpligtet til at sørge for klipning af hækken udenom deres have – altså både inderside og yderside.
Vi plejer at have to fælles arbejdsdage i årets løb: 1 lørdag i forsommeren og 1 lørdag i eftersommeren. I år havde vi to gode arbejdsdage. De var hyggelige, velbesøgte og effektive. Der gik dog lidt kludder i kalenderen i forbindelse med efterårets arbejdsdag, som blev rykket i forhold til den annoncerede dato. Men vi fik da lavet det fornødne, og mange gav også et nap på andre tidspunkter.
I efteråret fik vi et læs grus til fælles afbenyttelse i haverne og på havegangene.
I den kommende sæson bliver havedagene afholdt lørdag den 17. juni og lørdag den 23. september. Arbejdsdagene er hyggelige og sociale, og de plejer at vare fra kl 9 til 12. Vi plejer at begynde dagen med kaffe, rundstykker og en lille en. Derefter fordeler formanden opgaverne i forhold til de fremmødtes evner og lyst. Vi arbejder hver især med vores tildelte job afbrudt af et par drikkepauser efter behov. Der er ikke mødepligt, men vi forventer, at der vil være stor opbakning til fællesskabet i årets løb. Noget af det, vi arbejder med, er fællesarealerne, dvs. fælleshuset med tilhørende hæk og grusareal.
Vi regner med at åbne for vandet ca 1. april, men det kommer an på vejrudsigten, for vores vandhaner er sarte overfor frost.
Og så vil jeg bare her til sidst ønske jer en god havesæson og bede jer om at værne om den gode og fredelige stemning, så vi alle kan blive ved med at nyde livet i Præstevangen.
Haveselskabet Præstevangen
Generalforsamling
Mandag den 20. februar 2017 kl. 19.30
i ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2016
4. Indkomne forslag
(Forslag skal afleveres til Benth Jensen, Havnegade 20A, 1.tv. senest 12. februar 2017)
5. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
Benth Jensen, Lis Valling og Karin Henrichsen
(Lene Sørensen og Per Lau er på valg i 2018)
6. Valg af 1 bestyrelsessuppleant
På valg er:
Jørgen Rasmussen
(Thyge Lyngdal er på valg i 2018)
7. Valg af 1 revisor
På valg er
Poul Helge Pedersen
(Lene Thiesen er på valg i 2018)
8. Valg af 1 revisorsuppleant
På valg er:
Jette Lyngdal
(Sabina Stoltz-Andersen er på valg i 2018)
9. Eventuelt
10. Hyggeligt samvær med lidt godt at spise og drikke
Haveselskabet ”PRÆSTEVANGEN” - Regnskab 2016
INDTÆGTER Haveleje 2016 Indskud Overført depositum Renter |
24.309,00 kr. 400,00 kr. 2.400,00 kr. 198,62 kr. |
Indtægter i alt |
27.307,62 kr. |
|
|
UDGIFTER Haveleje til Faaborg Kommune Vandafgift til Faaborg Kommune Generalforsamling Generalforsamling 2017. Leje af lokale Bestyrelsesmøder To fælles arbejdsdage Kontorudgifter Hjemmeside Forsikring af bankkonto Leje af hækkeklipper. 2 gange Bankgebyrer FI-kort. Ordningen opsagt og beløbet tilbageført i januar 2017 Reparation af fælleshus, brønddæksel og vandhaner Container til grene 1 Læs grus |
2.780,00 kr. 6.038,15 kr. 1.182,50 kr. 750,00 kr. 45,25 kr. 1.314,65 kr. 407,00 kr. 930,00 kr. 590,42 kr. 497,50 kr. 25,00 kr. 60,00 kr. 580,80 kr. 1.126,25 kr. 1.350,00 kr. |
Udgifter i alt |
17.677,52 kr. |
|
|
KAPITAL Kassebeholdning I Sparekassen Beholdning ÷ Skyldigt depositum |
2.443,50 kr. 95.076,04 kr. 97.519,54 kr. 16.800,00 kr. |
Formue |
80.719,54 kr. |
|
|
DEPOSITUM Depositum 1. januar 2016 ÷ Depositum år 2016 |
18.500,00 kr. 1.700 kr. |
Depositum 1. januar 2016 |
16.800,00 kr. |
|
|
RESULTAT ÅR 2014 Indtægter Udgifter |
27.307,62 kr. 17.667,52 kr. |
Overskud |
Faaborg, den 10. januar 2017. Karin Henrichsen, kasserer
Haveselskabet Præstevangen
Generalforsamling
Mandag den 22. februar 2016 kl. 19.30
I ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
DAGSORDEN
-
Valg af dirigent
-
Formandens beretning
-
Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2015
-
Indkomne forslag
(Forslag skal afleveres til Benth Jensen, Havnegade 20A, 1.tv. senest 15. februar 2016)
-
Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
Søren Kristiansen og Lene Sørensen
(Benth Jensen, Lis Valling og Karin Henrichsen er på valg i 2017)
-
Valg af 1 bestyrelsessuppleant
På valg er:
Hans Peter Jensen, som ikke længere er medlem, hvorfor der skal vælges en ny suppleant
(Per Lau er på valg i 2017)
-
Valg af 1 revisor
På valg er
Lene Thiesen
(Poul Helge Pedersen er på valg i 2017)
-
Valg af 1 revisorsuppleant
På valg er:Thyge Lyngdal
(Jørgen Rasmussen er på valg i 2017) -
Eventuelt
-
Hyggeligt samvær med lidt godt at spise og drikke
Formandens beretning på Præstevangens generalforsamling mandag den 22. februar 2016
Velkommen til alle medlemmer, der er mødt op til generalforsamling. Jeg håber vi får en hyggelig aften. Vi har haft et usædvanligt stort frafald af medlemmer i år – på grund af alder, sygdom eller flytning. Vi har i stedet fået fem nye, gode medlemmer, som vi byder særligt velkommen i aften. Vi vil bede jer rejse jer efterhånden, som I bliver nævnt, så vi alle kan lære jer at kende. Det er:
Bente og Knud Pedersen i have 5, Ulla og Henrik Bjerg Jensen i have 11, Kristine Lykke i have 16, Tenna Sørensen i have 29, Knud Erik Pedersen i have 31
Vi håber, at I bliver glade for at være medlemmer i vores haveforening.
Vi er en lille haveforening med kun 32 haver. Foreningens areal er på 8.116 m2, hvoraf de 7.835 m2 er i brug til haver, mens resten bruges til fællesareal.
Havelejen er for tiden 3,00 kr. pr m2. Depositum er for tiden 1.000 kr, og indmeldelseesgebyret er 200 kr.
Forbrug af vand i året, der er gået er 184 m3. Vandforbruget var til sammenligning i 2014 på 317 m3. Det er et fald i forbruget, som måske blandt andet skyldes den våde sommer. En anden årsag er, at vi forrige sommer havde brud på en vandledning. Denne utæthed har sandsynligvis været medvirkende årsag til det øgede vandforbrug i sidste regnskabsår. Bestyrelsen besluttede derfor sidste år, at forbruget for fremtiden skulle tjekkes og noteres hver fjortende dag. Der har ikke været nogen problemer siden, så vi håber, det var et enkeltstående uheld, men for en sikkerheds skyld fortsætter vi med en løbende kontrol.
Vi skal prøve at undgå unødvendige udgifter, så jeg vil lige komme ind på vandingsreglerne, især fordi der nu er kommet en del nye medlemmer til. Reglerne siger, at man skal være til stede i sin have, mens man vander. Man må altså ikke lade vandslangen ligge og vande have, mens man selv går andre steder hen. Vandingen skal selvfølgelig begrænses mest muligt, og den skal så vidt muligt foregå på tidspunkter, hvor fordampningen er mindst.
Bestyrelsen opfordrer til, at man bruger vandtønder til opsamling af regnvand, hvor det er praktisk muligt.
Lene Sørensen fra bestyrelsen har lavet en flot hjemmeside til foreningen, og hun passer den løbende. For at komme ind på siden skal man logge ind på www.præstevangen.dk
Der kan man få oplysninger om livets gang i Præstevangen.
I foråret 2014 havde vi en fælles container til bortkørsel af grene. Det var en stor succes, og mange fik beskåret deres frugttræer. Bestyrelsen synes, vi skal drøfte, om der er behov for en lignende ordning her i foråret eller måske først til næste forår, så vi kan få beskåret flere frugttræer og fjernet de sidste ulovlige træer og kørt de store stammer og grene bort. Vi vil også gerne have tilkendegivelser af, om der er ønske om at få et læs grus til fornyelse på stierne og i haverne i forbindelse med den første fælles havearbejdsdag.
Det kan være svært for nogle af haveejerne at få dækket deres udgifter ved salg, hvis de af den ene eller den anden grund må flytte fra haven, så bestyrelsen opfordrer til, at man ikke investerer mere, end man i værste fald kan tåle at miste.
Foreningens holdning er, at man ikke skal kunne tjene på salg af sine huse og skure, og at der skal være en vis afskrivning, som årene går. Beplantning og lignende inkluderes ikke ved prissættelsen af havehusene. Opsætning af bebyggelse, hegn eller lignende må kun foretages efter aftale med naboerne og efter indhentning af tilladelse fra bestyrelsen. Overholdes disse regler ikke, kan bestyrelsen foranledige det opsatte fjernet.
Den enkelte haveejer er ifølge vedtægterne forpligtet til at sørge for klipning af hækken udenom deres have – altså både inderside og yderside.
Vi plejer at have to fælles arbejdsdage i årets løb: 1 lørdag i forsommeren og 1 lørdag i eftersommeren. I år havde vi to gode arbejdsdage, som var hyggelige, velbesøgte og effektive. Ved den ene fællesdag klippede vi blandt andet den fælles hæk ved indgangen ned til en bedre højde.
I den kommende sæson bliver havedagene afholdt lørdag den 18. juni og lørdag den 24. september. Arbejdsdagene er hyggelige og sociale, og de plejer at vare fra kl 9 til 12. Vi plejer at begynde dagen med kaffe, rundstykker og en lille en. Derefter fordeler formanden opgaverne i forhold til de fremmødtes evner og lyst. Vi arbejder hver især med vores tildelte job afbrudt af et par drikkepauser efter behov. Der er ikke mødepligt, men vi forventer, at der vil være stor opbakning til fællesskabet i årets løb. Noget af det, vi arbejder med, er fællesarealerne. Dvs. fælleshuset med tilhørende hæk og grusareal.
I årets løb har vi desværre haft to indbrud i haveforeningen, nemlig et i maj, hvor vi fik smadret yderlågen og døren til fælleshuset, og et i juni måned, hvor 4 haver fik uvelkomment besøg.
Vi regner med at åbne for vandet ca 1.4, men det kommer an på vejrudsigten, for vores vandhaner er sarte overfor frost.
Og så vil jeg bare her til sidst ønske jer en god havesæson og bede jer om at værne om den gode og fredelige stemning, så vi alle kan blive ved med at nyde livet i Præstevangen.
Haveselskabet ”PRÆSTEVANGEN” - Regnskab 2015
INDTÆGTER Haveleje 2015 Indskud Overført depositum Renter |
23.709,00 kr. 1.200,00 kr. 400,00 kr. 224,46 kr. |
Indtægter i alt |
25.533,46 kr. |
|
|
UDGIFTER Haveleje til Faaborg Kommune Vandafgift til Faaborg Kommune Generalforsamling To fælles arbejdsdage Kontorudgifter Hjemmeside Plæneklipper (reparation) Benzin Leje af hækkeklipper. 2 gange Bankgebyrer Salt til sneglebekæmpelse Reparation af låge og fælleshus efter indbrud |
2.780,88 kr. 3.571,97 kr. 933,00 kr. 1.135,50 kr. 64,00 kr. 930,00 kr. 1.071,00 kr. 377,41 kr. 905,00 kr. 16,00 kr. 134,85 kr. 2.538,95 kr. |
Udgifter i alt |
14.458,56 kr. |
|
|
KAPITAL Kassebeholdning I Sparekassen Beholdning ÷ Skyldigt depositum |
1.240,50 kr. 88.348,94 kr. 89.589,44 kr. 18.500,00 kr. |
Formue |
71.089,44 kr. |
|
|
DEPOSITUM Depositum 1. januar 2015 Depositum år 2013 |
14.300,00 kr. 4.200,00 kr. |
Depositum 1. januar 2016 |
18.500,00 kr. |
|
|
RESULTAT ÅR 2014 Indtægter Udgifter |
25.533,46 kr. 14.458,56 kr. |
Overskud |
11.074,90 kr. |
Karin Henrichsen Kasserer
Referat af generalforsamlingen i Haveselskabet Præstevangen den 22.2.2016
Alle fra bestyrelsen var til stede. Haverne 5, 8, 9, 10, 11, 15, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 27, 31, 32 var repræsenterede. I alt 25 personer.
AD 1.
Valg af dirigent:
Søren (have 27) blev valgt til dirigent.
AD 2.
Formandens beretning: (Se denne)
Formand Benth bød velkommen til alle. En særlig velkomst blev rettet til de nye medlemmer: Bente og Knud Pedersen i have 5, Ulla og Henrik Bjerg Jensen i have 11, Kristine Lykke i have 16, Tenna Sørensen i have 29 og Knud Erik Pedersen i have 31.
Vandingsreglerne blev repeteret, og der blev nævnt at forbruget fremover vil blive tjekket hver 14. dag, da der forrige år blev konstateret et brud på en vandledning. Der blev forespurgt om medlemmerne ønskede en container til grenaffald og evt. et læs grus til stierne. Desuden blev der nævnt, at der har været indbrud i 4 huse i maj og juni måned, hvor bl.a. yderlågen og døren til fælleshuset blev ødelagt. Der vil blive åbnet for vandet ca. 1.4. Fælles arbejdsdage i 2016 bliver 18.6. og 24.9. Beretningen blev godkendt.
Efter beretningen blev det vedtaget at der bestilles en grencontainer en week-end i marts måned og et læs grus til førstkommende arbejdsdag.
AD 3.
Forelæggelse af regnskab: (Se dette)
Der blev nævnt at indtægter og udgifter stort set svarede til forrige regnskabsår. Dog var der dette år udgifter til reparation af yderlåge og døren til redskabsrummet. Overskuddet blev en smule mindre end sidste år. Der er en relativ stor formue, som står som sikkerhed, hvis et vandrør eller andet går i stykker.
Regnskabet blev godkendt.
AD 4.
Indkomne forslag:
Der var ingen indkomne forslag.
AD 5-6-7-8
Valg:
Bestyrelsesmedlemmer: I stedet for Søren Kristiansen, som ikke genopstillede, blev Per Lau valgt – (på valg 2018). Lene Sørensen modtog genvalg – (på valg 2018). (Benth Jensen, Lis Valling og Karin Henrichsen er på valg i 2017)
Bestyrelsessuppleant: Ny suppleant blev Thyge Lyngdal – (på valg i 2018), ny suppleant for Per Lau blev Jørgen Rasmussen – (på valg i 2017).
Revisor: Lene Thiesen blev genvalgt – (på valg i 2018).
Revisorsuppleant: Ny for Thyge Lyngdal blev Sabina Stoltz-Andersen – (på valg i 2018). Ny for Jørgen Rasmussen blev Jette Lyngdal – (på valg 2017).
AD 9.
Eventuelt:
Vibeke Hoppe satte spørgsmålstegn ved, at der med årenes løb sker en vis afskrivning på husenes værdi, selv om der løbende sker forbedringer af disse.
Grethe Thrane foreslog et eventuelt køb af en generator til fælles brug. Man mente dog ikke, at man skulle investere i flere fælles ting.
Jørgen Rasmussen luftede tanken om, at man i stedet kunne få lagt strøm ind ved at opsætte en hovedmåler, og så kunne folk selv investere i en bimåler, hvis man ønskede det. Det kunne eventuelt ske i forbindelse med en total udskiftning af vandrørssystemet.
Aftenen sluttede med Lis`s lækre velsmurte madder, rødvin, øl og kaffe. Der var rosende kommentarer til Lis`s beværtning.
Bestyrelsen konstituerede sig bagefter: Benth - formand, Lis - næstformand, Karin - kasserer,
Per– reparation af maskiner, Lene – sekretær.
Det blev besluttet at bestille en container til grenaffald fra fredag den 18.3. til søndag den 20.3. (Benth bestiller den).
Der bliver sat opslag herom på huset og ved de tre låger + på hjemmesiden. (Lene)
Benth vil hos Kommunen undersøge, om der eventuelt kan føres el til Kirkestien/Præstevangen.
LS
Haveselskabet Præstevangen
Generalforsamling
Mandag den 23. februar 2015 kl. 19.30
I ”Det gamle Bibliotek”, Grønnegade 44
DAGSORDEN
- Valg af dirigent
-
Formandens beretning
-
Forelæggelse og godkendelse af regnskab for 2014
-
Indkomne forslag
(Forslag skal afleveres til Benth Jensen, Havnegade 20A, 1.tv. senest 16. februar 2013)
-
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
Benth Jensen, Lis Valling og Karin Henrichsen
(Søren Kristiansen og Lene Sørensen er på valg i 2016
6. Valg af 1 bestyrelsessuppleant
På valg er:
Per Lau (Hans Peter Jensen er på valg i 2016)
7. Valg af en revisor
På valg er
Poul Helge Pedersen (Lene Thiesen er på valg i 2016)
8. Valg af 1 revisorsuppleant
På valg er:
Jørgen Rasmussen (Thyge Lyngdal er på valg i 2016)
9. Eventuelt
Haveselskabet ”PRÆSTEVANGEN” - Regnskab 2014
INDTÆGTER Haveleje 2014 Indskud Overført depositum Renter |
23.709,00 kr. 200,00 kr. 500,00 kr. 193,35 kr. |
Indtægter i alt |
24.602,35 kr. |
|
|
UDGIFTER Haveleje til Faaborg Kommune Vandafgift til Faaborg Kommune Generalforsamling Bestyrelsesmøder En fælles arbejdsdag Kontorudgifter Hjemmeside Plæneklipper (reparation) Benzin Leje af hækkeklipper. 2 gange Bankgebyrer Container til fjernelse af grene Salt til sneglebekæmpelse Reparation af taget på fælleshuset Reparation af vandledning |
2.639,48 kr. 4.389,84 kr. 1.183,00 kr. 91,50 kr. 460,50 kr. 99,50 kr. 930,00 kr. 160,00 kr. 337,50 kr. 524,07 kr. 13,00 kr. 1.130,00 kr. 163,00 kr. 227,85 kr. 1.117,75 kr. |
Udgifter i alt |
13.466,99 kr. |
|
|
KAPITAL Kassebeholdning I Sparekassen Beholdning ÷ Skyldigt depositum |
684,00 kr. 73.630,54 kr. 74.314,54 kr. 14.300,00 kr. |
Formue |
60.014,54 kr. |
|
|
DEPOSITUM Depositum 1. januar 2014 Depositum år 2013 |
14.200,00 kr. 100,00 kr. |
Depositum 1. januar 2014 |
14.300,00 kr. |
|
|
RESULTAT ÅR 2014 Indtægter Udgifter |
24.602,35 kr. 13.466,99 kr. |
Overskud |
11.135,36 kr. |
Faaborg, den 3. januar 2015
Karin Henrichsen
Kasserer
Formandens beretning på Præstevangens generalforsamling mandag den 23. februar 2015
Velkommen til alle medlemmer, der er mødt op til generalforsamling. Jeg håber vi får en hyggelig aften. En særlig velkomst til vores nye medlem Sabina Stoltz-Andersen, som har overtaget have 9.
Vi er en lille haveforening med kun 32 haver.
Foreningens areal er på 8.116 m2, hvoraf de 7.835 m2 er i brug til haver, mens resten bruges til fællesareal.
Havelejen er for tiden 3,00 kr. pr m2
Depositum er for tiden 1.000 kr og indmeldelseesgebyret er 200 kr.
Forbrug af vand i året, der er gået er 317 m3. Vandforbruget var til sammenligning i 2013 199 m2. Det er en alvorlig stigning i forbruget. Vi havde i sommer brud på en vandledning, og denne utæthed har sandsynligvis været medvirkende årsag til det øgede vandforbrug. Bestyrelsen har derfor besluttet, at forbruget for fremtiden skal tjekkes og noteres hver fjortende dag. Vi håber, det var et enkeltstående uheld, men for en sikkerheds skyld har vi iværksat denne løbende kontrol.
Vi skal prøve at undgå unødvendige udgifter, så jeg vil lige komme ind på vandingsreglerne, selv om mange af jer har hørt det mange gange før. Reglerne siger, at man skal være til stede i sin have, mens man vander. Man må altså ikke lade vandslangen ligge og vande have, mens man selv går andre steder hen. Vandingen skal selvfølgelig begrænses mest muligt, og den skal så vidt muligt foregå på tidspunkter, hvor fordampningen er mindst.
Bestyrelsen opfordrer til, at man bruger vandtønder til opsamling af regnvand, hvor det er praktisk muligt.
Endnu engang vil jeg nævne, at Lene Sørensen fra bestyrelsen har fået lavet en flot hjemmeside til foreningen. For at komme ind på siden skal man logge ind på www.præstevangen.dk
Der kan man få oplysninger om:
Foreningen: Bestyrelsesmedlemmer, vedtægter, generalforsamling og historie
Haverne: Kort, priser og byggeregler
Fællesdage: Fælles arbejdsdage + billeder herfra
Galleri: Billeder fra haverne + links til nyttige hjemmesider.
Kontakter: Kontakter til formand og kasserer
I foråret havde vi en fælles container til bortkørsel af grene. Det var en stor succes, og mange fik beskåret deres frugttræer.
Jeg vil også lige minde haveejerne om, at man ikke må plante andre træer end frugttræer i kolonihaven.
Det kan være svært for nogle af haveejerne at få dækket deres udgifter ved salg, hvis de af den ene eller den anden grund må flytte fra haven.
Foreningens holdning er, at man ikke skal kunne tjene på salg af sine huse og skure, og at der skal være en vis afskrivning, som årene går. Det er ikke meningen, at man inkluderer beplantning mv ved prissættelsen af havehusene. Opsætning af bebyggelse, hegn eller lignende må kun foretages efter aftale med naboerne og efter indhentning af tilladelse fra bestyrelsen. Overholdes disse regler ikke, kan bestyrelsen foranledige det opsatte fjernet.
Den enkelte haveejer er ifølge vedtægterne forpligtet til at sørge for klipning af hækken udenom deres have. Bestyrelsen har i sommer modtaget en underskriftsindsamling med ønske om, at foreningen skulle betale et havefirma for at foretage denne klipning. Bestyrelsen har indhentet tilbud på en sådan klipning. Det ville blive en voldsom udgift på 23.500,00 kr, så det er bestyrelsens holdning, at vi ikke skal ændre på vedtægterne, og at vi fortsat skal leje hækkeklippere to gange om året, og at vi på fællesdagene skal prøve at hjælpe hinanden, hvor problemerne er størst. Men vi vil gerne have en drøftelse af problemet her i aften på generalforsamlingen.
Vi plejer at have 2 arbejdsdage i årets løb: 1 lørdag i forsommeren og 1 lørdag i eftersommeren. I år havde vi en god arbejdsdag lørdag den 14. juni. Arbejdsdagen den 13. september blev aflyst, fordi der var for mange afbud, og fordi der ikke var ret meget arbejde, der skulle laves. Medlemmer af bestyrelsen påtog sig at udføre dette arbejde.
I den kommende sæson bliver havedagene afholdt den 13. juni og den 12. september. Arbejdsdagene er hyggelige og sociale, og de plejer at vare fra kl 9 til 12, alle kan værer med, for man behøver ikke at være særlig stærk eller dygtig for at deltage - der er plads til alle. Vi plejer at begynde dagen med kaffe, rundstykker og en lille en. Derefter fordeler formanden opgaverne i forhold til de fremmødtes evner og lyst. Vi arbejder hver især med vores tildelte job, men dog med et par pauser indimellem, hvor snakken går og planter byttes. Der er ikke mødepligt, men jeg forventer, at der vil værre stor opbakning til fællesskabet i årets løb. Noget af det, vi arbejder med, er fællesarealerne. Dvs. fælleshuset med tilhørende hæk og grusareal.
I december havde vi desværre indbrud i tre af havehusene. Det er ubehageligt, at sådan noget sker. Der er desværre kommet et stort hul i hækken bagved have 22, hvor igennem man uhindret har adgang til haveforeningen. Bestyrelsen vil prøve at sørge for at få spærret denne adgang.
Vi regner med at åbne for vandet ca 1.4, men det kommer an på vejrudsigten, for vores vandhaner er sarte overfor frost.
Og så vil jeg bare her til sidst ønske jer en god havesæson og bede jer om at værne om den gode og fredelige stemning, så vi alle kan blive ved med at nyde livet i Præstevangen.
Referat af generalforsamlingen i Haveselskabet Præstevangen den 23.2.2015
Alle fra bestyrelsen var til stede. Haverne 7, 8, 9, 10, 11, 15, 16, 17, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 27, 32 var repræsenterede. I alt 23 personer.
AD 1.
Valg af dirigent: Søren (have 27) blev valgt til dirigent.
AD 2.
Formandens beretning: (Se denne)
Formand Benth bød velkommen til alle. En særlig velkomst blev rettet til de nye medlemmer: Sabina Stoltz-Andersen have 9 og Edel Hansen have 29.
Der blev bl.a. nævnt den voldsomme stigning i forbrug af vand pga. af brud på vandledningen i sommers, og at forbruget fremover vil blive tjekket hver 14. dag. Desuden blev der nævnt, at der har været indbrud i et par huse i december måned. Der vil blive åbnet for vandet ca. 1.4.
Fælles arbejdsdage i 2015 bliver 13.6. og 12.9.
Ingen kommentarer til beretningen.
AD 3.
Forelæggelse af regnskab: (Se dette)
Der blev nævnt at indtægter og udgifter stort set svarede til forrige regnskabsår. Dog var der dette år udgifter til container og reparation af vandledning.
Der blev forespurgt om den relativt store formue ikke kunne resultere i nedsættelse af prisen på haveleje. Men bestyrelsen påpegede nødvendigheden af at have en rimelig stor formue stående, da der meget nemt kunne komme yderligere reparationer på vandledningerne.
Regnskabet blev godkendt.
AD 4.
Indkomne forslag:
Der var ingen indkomne forslag.
AD 5-6-7-8
Valg:
Bestyrelsesmedlemmer: Benth Jensen, Lis Valling og Karin Henrichsen modtog genvalg.
Bestyrelsessuppleant: Per Lau blev genvalgt.
Revisor: Poul Helge Pedersen blev genvalgt.
Revisorsuppleant: Jørgen Rasmussen blev genvalgt.
AD 9.
Eventuelt:
Der blev talt om hækklipning/nedskæring. Flere mente, at det var nødvendigt at nedskære hækkene med års mellemrum, men at det nok ville være for dyrt at benytte sig af professionel hjælp. Det blev påpeget, at i så fald kom alle (også dem uden hæk) til at betale. Der blev nævnt, at man som førhen kunne hjælpe hinanden med nedskæring/klipning af hækkene på de to fælles arbejdsdage om året, og at der så var mulighed for at komme af med grenaffaldet ved hjælp af container eller trailer.
I tilfælde af nyt vandudslip blev der også nævnt, at man var villig til at hjælpe med gravning, hvis der skulle nedlægges nye vandledninger. Men for at konstatere, hvor der er hul på en ledning, må der nok professionel hjælp til. I egen have skal man selv betale, hvis et vandrør går i stykker. Man blev opfordret til at være opmærksom på vandudslip.
Aftenen sluttede med Lis`s lækre velsmurte madder, rødvin, øl og kaffe.Bestyrelsen konstituerede sig bagefter: Benth - formand, Lis - næstformand, Karin - kasserer, Søren – reparation af maskiner, Lene – sekretær. LS
6) Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
INDTÆGTER
Haveleje 2013
Indskud
Overført depositum
Renter
|
23.709,00 kr.
600,00 kr.
1.300,00 kr.
161,48 kr.
|
Indtægter i alt
|
25.770,48 kr.
|
|
|
UDGIFTER
Haveleje til Faaborg Kommune
Vandafgift til Faaborg Kommune
Generalforsamling
Bestyrelsesmøder
To fælles arbejdsdage
Kontorudgifter
Hjemmeside
Skilte til lågerne
Plæneklipper (reparation)
Benzin
Leje af hækkeklipper. 2 gange
Bårebuket
Bankgebyrer
|
2.737,81 kr.
4.106,76 kr.
1.328,00 kr.
149,00 kr.
963,00 kr.
133,00 kr.
885,00 kr.
812,00 kr.
1.047,00 kr.
305,97 kr.
558,76 kr.
110,00 kr.
7,00 kr.
|
Udgifter i alt
|
13.143,30 kr.
|
|
|
KAPITAL
Kassebeholdning
I Sparekassen
Beholdning
÷ Skyldigt depositum
|
1.793,50 kr.
61.285,68 kr.
63.079,18 kr.
14.200,00 kr.
|
Formue
|
48.879,18 kr.
|
|
|
DEPOSITUM
Depositum 1. januar 2013
Depositum år 2013
|
12.900,00 kr.
1.300,00 kr.
|
Depositum 1. januar 2014
|
14.200,00 kr.
|
|
|
RESULTAT ÅR 2013
Indtægter
Udgifter
|
25.770,48 kr.
13.143,30 kr.
|
Overskud
|
12.627,18 kr.
|
Formandens beretning på Præstevangens generalforsamling den 24.2.2014
Velkommen til alle medlemmerne til generalforsamling og en hyggelig aften.
I årets løb er et medlem desværre afgået ved døden. Vagner Grysbæk fra have 33. Jeg vil bede jer om at rejse jer og mindes ham med 1 minuts stilhed.
En særlig velkomst til nye medlemmer. Jette og Thyge Lyngdal i have 5, Ringgårdens Børnehave ved Vibeke Snedevind i have 33 og Bruno MacDonald i have 24,
Vi beder de gamle medlemmer om at tage godt imod de nye medlemmer.
Vi er en lille haveforening med kun 32 haver. Foreningens areal er på 8.116 m2, hvoraf de 7.835 m2 er i brug til haverne, mens resten bruges til fællesareal, bålpladsen har vi ikke længere, pladsen er lagt ind under have nr. 33, som bebos af Ringgårdens Børnehave (Vibeke Snedevind)
Havelejen er for tiden 3,00 kr. pr m2
Depositum er for tiden 1.000 kr.
Forbrug af vand var i året, der er gået 199 m3, og vandforbruget var til sammenligning i 2012 186 m3
.Lene Sørensen fra bestyrelsen har fået lavet en flot hjemmeside til foreningen.For at komme ind på siden skal vi logge ind som WWW.præstevangen.dk
Der kan vi få oplysninger om:
Foreningen: Bestyrelsesmedlemmer, vedtægter, generalforsamling og historie.
Haverne : Kort, priser og byggeregler
Fællesdage : Fælles arbejdsdage + billeder herfra.
Galleri : Billeder fra haverne + links til nyttige hjemmesider.
Kontakter : Kontakter til formand og kasserer
Vi i bestyrelsen siger tak for det store arbejde med at få hjemmesiden på plads.
Nu, vi er ved det med de udgifter, som vi skal prøve at undgå, vil jeg lige komme ind på vandingsreglerne, selv om mange af jer har hørt det flere gange før. Reglerne siger, at man skal være til stede i sin have, mens man vander, og at man skal begrænse vandingen mest muligt. Og at man opfordres til at bruge vandtønder, hvor det naturligt kan lade sig gøre.
En påmindelse til haveejerne om, at man ikke må plante andre træer end frugttræer i kolonihaverne. Der er desværre alligevel nogen, som har ladet sig friste til at plante træer. Sådanne træer har det med at vokse sig store, og vi beder jer, der har dem i jeres haver, om at fjerne dem snarest.
Vi har stadig folk stående på ansøgerlisten til at få en have i vores forening, men den er ikke så lang, som den var for nogle år siden.
Der kan være en risiko for, at kommunen opsiger vores lejemål med et vist varsel, selv om vi har status som varigt kolonihaveområde. Det kan også være svært at få dækket sine udgifter ved salg, hvis man af den ene eller anden grund må fraflytte haven.
Foreningens holdning er, at man ikke skal kunne tjene på salg af sine huse og skure, og at der skal være en vis afskrivning, som årene går.
Bestyrelsen prøver at hjælpe medlemmerne til at få en rimelig pris for deres huse.
Men hvis den, som får tildelt haven, ikke vil betale den forlangte pris, kan det ende med, at man enten må fjerne sine ejendele fra haven til overtagelsesdagen eller sælge til den budte pris.
Så derfor opfordrer vi jer til ikke at investere mere i skure og huse, end I kan tåle at miste, hvis uheldet er ude.
Vi plejer at have 2 arbejdsdage i årets løb: 1 lørdag i forsommeren og 1 lørdag i eftersommeren. I år havde vi to gode arbejdsdage den 15. juni og 14. september. Tak til alle de mange, som fandt tid til at komme og give et nap med.
I den kommende sæson bliver havedagene afholdt den 14. juni og den 13. september.
Arbejdsdagene er hyggelige og sociale, og de plejer at vare fra kl. 9 til kl. 12, Alle kan være med, for man behøver ikke at være særlig stærk eller dygtig for at deltage – der er plads til alle. Vi plejer at begynde dagen med kaffe, rundstykker og en lille en.
Derefter fordeler formanden opgaverne i forhold til de fremmødtes evner og lyst. Vi arbejder hver især med vores tildelte job, men holder dog et par pauser ind imellem, hvor snakken går og planter byttes. Der er ikke mødepligt, men det forventes, at alle yder noget til fællesskabet i årets løb. Noget af det, vi arbejder med, er fællesarealerne. Dvs. fælleshuset med tilhørende hæk og grusareal.
Vi har nu to forskellige nøgler at gå rundt med. Husk for øvrigt, at nøglen til fælleshuset skal drejes to gange, både når der åbnes og lukkes. Husk at låse de ydre havelåger, når I er de sidste i jeres del af haven, som går hjem.
Sidste sommer, hvor det var meget vådt, købte vi noget tøsalt til at lægge ud mod Sundet til værn mod invasionen af dræbersnegle. Salt er skadeligt for jord og planter, så vi er glade for, at denne sommer har været så tør og solrig, at det ikke har været nødvendigt. Skulle vi få brug for salt igen, er det vigtigt at huske, at det aldrig må lægges på den side, der vender ind mod hækken. Vær på udkig efter dræbersnegle i foråret, før de når at formere sig for meget.
Der har i dette efterår været nogle meget voldsomme storme, som har ødelagt nogle drivhuse rundt omkring i haverne.
Vi regner med at åbne for vandet ca. 1.4., men det kommer an på vejrudsigten, for vores vandhaner er sarte overfor frost.
Og så vil jeg bare her til sidst ønske jer en god havesæson og bede jer alle sammen om at værne om den gode og fredelige stemning, så vi alle kan blive ved med at nyde livet i Præstevangen.
Referat af generalforsamlingen i Haveselskabet Præstevangen den 24.2.2014
Alle fra bestyrelsen var til stede. Haverne 5, 7, 8, 10, 11, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 27, 28, 29, 32 var repræsenterede. I alt 26 personer.
AD 1.
Søren (have 27) blev valgt til dirigent.
AD 2.
Formand Benth bød velkommen til alle. En særlig velkomst blev rettet til de nye medlemmer: Jette og Thyge Lyngdal i have 5, Bruno MacDonald i have 24 og Ringgårdens Børnehave ved Vibeke Snedevind i have 33.
Vi mindedes Vagner Grysbæk fra have 33, som døde i det forgangne år, med 1 minuts stilhed.
Bålpladsen er lagt ind under have 33, som bebos af Ringgårdens Børnehave.
Foreningen har fået lavet en hjemmeside: www.præstevangen.dk
Regler for vand og vanding blev repeteret. Der bliver åbnet for vandet ca. 1. april.
Kun frugttræer må plantes, alle andre typer træer skal fjernes.
Fælles arbejdsdage i 2014 bliver 14.6. og 13.9.
AD 3.
Regnskabet blev godkendt.
AD 4. Et indkommet forslag fra Vibeke, som gik ud på at få opstillet en container til stammer og grene i marts måned. Prisen for denne var blevet beregnet til 1200-1500 kr.
Efter debat om behandlingen af haveaffald, blev Vibekes forslag sat til afstemning ved håndsoprækning. Forslaget blev godkendt. Containeren opstilles 29.-30. marts.
Medlemmerne orienteres på e-mail og ved opslag vedrørende brugen af denne.
Per Lau vil stille en trailer til rådighed på den fælles arbejdsdag til bortskaffelse af hækaffald m.m.
AD 5-6-7-8
Bestyrelsesmedlemmer: Søren Kristiansen og Lene Sørensen modtog genvalg.
Bestyrelsessuppleanter: Hans Peter Jensen modtog genvalg. Per Lau blev valgt som ekstra bestyrelsessuppleant for 1 år.
Revisor: Lene Thiesen blev genvalgt.
Revisorsuppleant: Thyge Lyngdal blev nyvalgt.
AD 9.
Der blev klaget over hundes efterladenskaber. Bestyrelsen har forsøgt at få Kommunen til at sætte en
.affaldsspand op til brugte hundeposer.
Aftenen sluttede med Lis`s lækre velsmurte madder, rødvin, øl og kaffe.
Bestyrelsen konstituerede sig bagefter: Benth - formand, Lis - næstformand, Karin - kasserer,
Søren – reparation af maskiner, Lene – sekretær. LS
6) Valg af 1 bestyrelsessuppleant
INDTÆGTER
Haveleje 2012
Indskud
Renter
|
23.511,00 kr.
400,00 kr.
209,63 kr.
|
Indtægter i alt
|
24.120,63 kr.
|
|
|
UDGIFTER
Haveleje til Faaborg Kommune
Vandafgift til Faaborg Kommune
Generalforsamling
To fælles arbejdsdage
Kontorudgifter
Indbetalingskort
Rep. af fælleshus efter indbrud, lås, nøgler, maling mv.
Udskiftning af vandhaner
Grus
Salt mod dræbersnegle
Benzin
Leje af hækkeklipper
Bårebuketter
Bankgebyrer
|
2.757,01 kr.
2.852,50 kr.
1.211,50 kr.
945,50 kr.
118,00 kr.
550,00 kr.
2.887,50 kr.
235,00 kr.
1.375,00 kr.
75,00 kr.
484,50 kr.
334,50 kr.
200,00 kr.
6,00 kr.
|
Udgifter i alt
|
14.032,01 kr.
|
|
|
KAPITAL
Kassebeholdning
I Sparekassen
Beholdning
÷ Skyldigt depositum
|
1.778,00 kr.
47.374,00 kr.
49.152,00 kr.
12.900,00 kr.
|
Formue
|
36.252,00 kr.
|
|
|
DEPOSITUM
Depositum 1. januar 2012
Depositum år 2012
|
11.400,00 kr.
1.500,00 kr.
|
Depositum 1. januar 2013
|
12.900,00 kr.
|
|
|
RESULTAT ÅR 2012
Indtægter
Udgifter
|
24.120,63 kr.
14.032,01 kr.
|
Overskud
|
10.088,62 kr.
|
Referat af generalforsamlingen i Haveselskabet Præstevangen den 25.2.2013